Gå til indhold
Svinekød

Japan er i fokus hos Danish Crown

Arbejdshandskerne skal på, for at man lander ordrer i Japan, men til gengæld rækker loyaliteten så også længere hos kunderne. Sådan lyder meldingen fra Jais Valeur, CEO i kødgiganten Danish Crown, der har 50 års erfaring med at eksportere til Japan.

Relationer er altafgørende i Japan - hør om Danish Crowns erfaringer

Play video
Hør CEO Jais Valeur fra Danish Crown fortælle om vigtigheden af at have ambassaden i ryggen i Japan.

Danish Crown har gjort det så godt på det japanske marked, at virksomheden alene tegner sig for omkring en tredjedel af hele Danmarks eksport til Japan.

 

”Det japanske marked er specielt ved den købekraft, der er i markedet og de krav, der stilles til kvalitet og oprindelse af produktet. Og der spiller vi allerstærkest som dansk virksomhed, fordi her er der nogen, som virkelig sætter pris på alt det, vi kan. Derfor er Japan også et super spændende og interessant marked for os,” siger Jais Valeur.

 

Han understreger de tætte relationer mellem kunden og leverandøren, som skal vedligeholdes – og så er hele det danske fødevaresetup essentielt.


”Der er en stor respekt omkring det danske Udenrigsministerium og den danske ambassade, men også omkring hele det danske fødevaresystem i Danmark. Og det skal vi passe på og ikke tage det for givet, hvilket vi nogle gange glemmer lidt,” siger Jais Valeur, der trods den store eksport til Japan tror på fortsat vækst til markedet.

Selv om befolkningen rent faktisk skrumper i Japan, er den høje købekraft kombineret med kvalitetsbevidsthed og stigende kødglæde vigtige pejlemærker for Danish Crown fremover på markedet.

Hvis din virksomhed går med planer om at indtage det japanske marked, er The Trade Council et oplagt sted at begynde. Vi kan hjælpe dig på vej og åbne de rette døre fra ambassaden i Tokyo.

Vil du høre mere om dine muligheder på det japanske marked?

Så kontakt os og hør nærmere.

Loading...