Naturli' Foods ud i Verden
For Naturli’ Foods handler udviklingen af veganske fødevarer om at skabe bæredygtige fødevarer og gøre en indsats for klimaet ad denne vej. Selskabets innovative tilgang til udvikling af helt nye produkter har sikret dem foden inden for i blandt andet Storbritannien. Naturli' Foods har indgået samarbejde med The Trade Council til det britiske indtog.
Sådan fandt Naturli' Foods vej til eksportmarkedet
”Vi har jo aldrig set Naturli’ Foods som et brand, der skulle ud og slå sine folder i Australien eller Storbritannien. Det er helt nyt for os, og det er super spændende. Det viser også bare, at de produkter, som vi producerer og leverer, kan noget som ikke findes på de pågældende markeder,” siger Henrik Lund, der er CEO i Naturli’ Foods.
Selskabet er blandt de førende inden for plantebaserede fødevarer og har spottet et stort potentiale for sine bæredygtige produkter i udlandet.
Naturli' Foods har således taget de første skridt ud i verden og fokuserer på at få solidt fodfæste i Storbritannien, hvor The Trade Council har hjulpet med indtoget, og selskabets lanceringsevent fandt sted på ambassaden. Henrik Lund understreger vigtigheden af at have gode samarbejdspartnere til at hjælpe, når man er en lille virksomhed.
Brexit kan give mindre konkurrence
Et af de store oplagte emner i Storbritannien er således Brexit. For nogle virksomheder kan udsigterne til Brexit, Storbritanniens exit fra EU, måske virke som en afskrækkende faktor.
”Vi er selvfølgelig også spændte på, hvad Brexit bringer med sig, men det er altså her i Storbritannien, at nogle af verdens førende detailkæder ligger. Det er bare et meget spændende marked,” siger Henrik Lund.
Handelsrådgiver Mia Grosen Jensen fra den danske ambassade i London understreger, at de eksakte konsekvenser af Brexit stadig er ukendte.
”På den anden side vil det aldrig blive tungere at handle med Storbritannien end med USA, og hvis man går ind i Storbritannien nu, så gør man måske noget, som mange andre virksomheder ikke gør. Derfor kan konkurrencen være mindre,” siger Mia Grosen Jensen.
Hun anbefaler mindre virksomheder at tage fat i nogle af de større spillere, der allerede er etableret i Storbritannien:
”Det kan være en fordel at bruge de store virksomheder til at indgå samarbejder og læne sig lidt op ad dem. Men uanset hvad er Storbritannien et kæmpe marked, som jo ikke forsvinder, selvom UK forlader EU,” understreger hun.
For Henrik Lund handler det også om at balancere mellem de internationale ambitioner og samtidig holde innovationen så højt på agendaen, at selskabets relevans kan bevares.
”Vi har en mission og vision om at hjælpe mennesker men også miljøet her på planeten. Vi er i dag 7,5 milliarder mennesker, og i 2050 er vi 10 milliarder mennesker her på jorden og for at kunne brødføde så mange, er vi nødt til at ændre det, vi spiser,” forklarer Henrik Lund.
få gode råd
Henrik Lund, Direktør, Naturli' Foods
- Tænk innovation, fornyelse og produktudvikling
- Tænk over prisen og brug jeres sunde fornuft
- Vær synlige – deltag i eksportmesser, her møder I de udenlandske supermarkedskæder
Mia Grosen Jensen, Commercial Advisor, Den Danske Ambassade i London
- Sæt alt ind på jeres første salg. Den reference gør de efterfølgende salg meget lettere.
- Lav grundig research. Det er et stort marked med mange aktører.
- Deltag i messer. Vi afholder bl.a. Food Matters Life messe i november inden for denne fødevaregruppe. Her kan I som virksomhed møde op til 25 retailers på tre dage, som du ellers ikke ville have mulighed for.
Vil du vide mere om dine eksportmuligheder på det britiske marked?
Så kontakt os og hør nærmere.
Vil du vide mere? Så Læs mere om bæredygtighed her
-
Innovation Innovative fødevarer hitter i Storbritannien - ambassaden åbner dørene for dig
Landbrug og Fødevarer StorbritannienRead moreStorbritannien udgør et marked for bæredygtige fødevarer i vækst, hvilket skaber attraktive muligheder for mindre danske fødevareeksportører. Naturli’ Foods har allerede taget springet i samarbejde med The Trade Council. Benyt ambassaden i London til at lancere dit indtog i Storbritannien.
-
Løsninger Bæredygtighed åbner eksportdøre
Landbrug og FødevarerRead moreBæredygtig fødevareproduktion samt bekæmpelse af sult og madspild skal være danske spidskompetencer. Potentialet for at levere innovative løsninger til de store globale udfordringer er stort. Se mere om mulighederne her og tag fat i The Trade Council for yderligere information om dine muligheder.
-
Sundhed Sundhedsbølge sender økologi frem i Emiraterne
Landbrug og Fødevarer FAERead moreStor vækst i salget af økologiske fødevarer i De Forenede Arabiske Emirater. Fokus på sundhed og bæredygtighed trækker salget til både private og turismebranchen. Danmark står stærkt på dette felt, og The Trade Council kan hjælpe din virksomhed ind på markedet.