Situationsrapport fra eksportmarkedet Tyrkiet

Erhvervsklima

Foruden Kina er Tyrkiet det eneste land i G20-kredsen af verdens største økonomier, der undgik recession i 2020. Den tyrkiske økonomi havde en svag vækst på 1,8 pct., mens den i 2021 udgjorde 11 pct., hvilket var det højeste niveau i kredsen af verdens største økonomier (G20). Væksten kan henføres til en stigende tyrkisk eksport, der blev understøttet af en faldende tyrkisk valutakurs. 

Væksten er siden blevet udfordret af et betydeligt inflationært pres på økonomien, der siden efteråret 2022 har nået et rekordhøjt niveau på over 80 pct. på årsbasis, ifølge officielle kilder. Uafhængige kilder anslår, at det reelle inflationsniveau er højere. Inflationen er særligt forårsaget af stigende importpriser på energi og fødevarer. Usikkerheden er yderligere blevet forøget af krigen i Ukraine og sanktionerne mod den russiske økonomi. Krigen har ligeledes haft indvirkning på antallet af det normalt betydelige antal russiske og ukrainske turister, men har ellers haft mindre indvirkning på den tyrkiske turismeindustri end ventet. 

I 2022 har kombinationen af gradvist højere inflationsniveau og et stadig lavere toneangivende renteniveau hos den tyrkiske centralbank medført en stærkt negativ realrente. Mens det på den ene side har været tilsigtet at gøre det billigere for særligt eksportorienterede industrier at finansiere og holde økonomien i gang, er det på den anden side blevet en dårlig forretning at holde tyrkiske lira (TRY), der som konsekvens er faldet drastisk ift. bl.a. EUR, USD og DKK i løbet af 2022. Tyrkiske varer er blevet billigere i udlandet – hvilket har været fremmende for eksporten – men importerede råvarer, energi, halvfabrikata, og fødevarer mv. er til gengæld blevet tilsvarende dyrere for såvel erhvervsliv som forbrugere. Med andre ord ser de dele af erhvervslivet, der i høj grad eksporterer, måske lysere på fremtiden end andre, men alle i samfundet er påvirket af de højere importpriser.

Det vil kunne læses i de tyrkiske produktionsvirksomheders forventninger (Purchasing Managers Index eller PMI). Den har været svingende i løbet af 2021, men året igennem holdt sig over 50, som udtryk for et overvejende positivt udsyn. I 2022 er den tyrkiske PMI til gengæld faldet gradvist i løbet af året, til det laveste niveau siden udbruddet af COVID-19 (45,7 i november 2022), for på årets sidste måned at have genvundet noget af det tabte (48,1 i december 2022).
Forventningerne til den tyrkiske økonomi varierer fra kilde til kilde, men generelt forventes en mere moderat BNP-vækst fra et niveau omkring 5,3 pct i 2022 (OECD), til en BNP-vækst på årsbasis på 2,7 pct (IMF) til 3 pct (OECD) i 2023. Eksportvæksten kan blive ramt af en svækket økonomisk vækst – og mulig recession – på centrale europæiske markeder. Inflationsniveauet forventes at være nedadgående i løbet af 2023, men fortsat på et højt niveau grundet såvel eksterne faktorer som fødevare- og energipriser, men også interne faktorer som valgkampen, der kan trække i retning af et højere offentligt forbrug.


Tyrkiet er verdens 20. største økonomi med godt 84 mio. indbyggere, der af Verdensbanken er klassificeret som et øvre mellemindkomstland. 

Tyrkiet står over en lang række af de samfundsmæssige udfordringer, som Danmark har erfaring med at løse, på f.eks. energi-, vand- og miljøområdet, men også på sundhedsområdet og inden for fødevare- og landbrugssektoren. Det gør landet interessant for dansk erhvervsliv, mens en række problemer også gør markedet udfordrende. Den volatile og generelt faldende valutakurs har på den ene side gjort tyrkiske varer og tjenester mere konkurrencedygtige, men samtidigt forårsaget betydelig usikkerhed og høj inflation. Dertil kommer stærkt forringede lokale og internationale finansieringsmuligheder som bl.a. hænger sammen med den betydelige usikkerhed om landets økonomiske og politiske udvikling såvel indenrigs- som udenrigspolitisk.

Tyrkiet er interessant for dansk erhvervsliv i kraft af en veludviklet industrisektor, veluddannet befolkning og geografisk nærhed, som gør landet til en potentiel kilde til underleverancer og diversificering af kritiske forsyningskæder på en lang række områder, som f.eks. inden for industri-, vind- og tekstilsektoren. Tyrkiet indgår desuden i en toldunion med EU, der overordnet fritager varer med oprindelse inden for unionen for told og afgifter. Toldunionen omfatter ikke landbrugsvarer og en række andre områder jf. nedenfor.

Økonomiske nøgletal  

Purchasing Manager's Index (PMI)
• 52,6 (april 2021)
• 50,4 (maj 2021)
• 49,3 (juni 2021)
• 54,0 (juli 2021)
• 54,1 (august 2021)
• 52,1 (december 2021)
• 52,5 (februar 2022)
• 46,9 (juli 2022)
• 45,7 (november 2022)
• 48,1 (December 2023)

Læs mere om PMI i Tyrkiet her.

Udsynet i tyrkisk erhvervsliv (PMI) er frem til ultimo 2022 blevet gradvist mere negativt, men dog med en overraskende forbedring i årets sidste måned. På positivsiden tæller en fremgang i eksporten i takt med den faldende værdi af den tyrkiske valuta, men udviklingen er udfordret af usikkerhed om den globale økonomiske udvikling, Tyrkiets politiske og økonomiske udvikling – ikke mindst i lyset af valgåret – samt tiltagende importpriser og generelt inflationært pres, der sætter spor på handelsbalancen og vækstudsynet.

Privatforbruget udgør en betydelig del af den økonomiske aktivitet og en stigende andel af Tyrkiets BNP, formentligt som konsekvens af inflationært pres og den effekt det har på husholdninger med de mindste indkomster. Af samme årsag er forbrugertilliden i Tyrkiet overvejende pessimistisk. I december 2022 var indekset 75,6, hvilket er lavt set over en årrække, men dog en forbedring siden et lavpunkt blev nået hen over sommeren i 2022 (forbrugertillid udtrykkes på en skala fra 0-200, hvor indeks 100 er midtpunktet mellem optimisme og pessimisme.)

Den tyrkiske valutas faldende værdi er en faktor, der optager hele samfundet. Mens det har sat gang i eksporten, gør den faldende værdi af liraen finansiering og køb af energi, fødevarer og nødvendige underleverancer fra udlandet dyrere. Samtidigt er det blevet dyrere for den finansielle sektor at servicere sin betydelige udlandsgæld. Den faldende værdi af den tyrkiske valuta er ligeledes tæt knyttet til den inflation, der i stigende grad plager den tyrkiske økonomi og officielt udgjorde 36 pct. på årsplan i 2021) og 85 pct. i 2022.

Dansk eksport til Tyrkiet det kommende år

I 2021 beløb den danske vareeksport til Tyrkiet sig til DKK 6,9 mia. svarende til en stigning på 35 pct. ift. 2020. Væksten i eksporten af tjenesteydelser til Tyrkiet samme år var mere moderat, men ligeledes positiv med en vækst på over 10 pct. på årsbasis og udgjorde 5,8 mia. DKK. Den markante eksportfremgang i 2021 bragte samhandelen tilbage på niveauet fra før pandemien. Udviklingen er fortsat i 2022, hvor såvel vareeksporten er steget knap 30 pct sammenlignet med samme periode året før, mens vareimporten fra Tyrkiet er steget knap 23 pct. i samme periode. Danmark har på varesiden et samhandelsunderskud over for Tyrkiet. Aktuelt er det omkring DKK 1,5 mia. idet vareimporten fra Tyrkiet i de første ti måneder af 2022 udgjorde 8,8 mia. DKK sammenholdt med en vareeksport til Tyrkiet på 6,9 mia. DKK. 

Det modsvares generelt af et samhandelsoverskud hvad angår tjenester. I de første tre kvartaler af 2022 eksporterede Danmark således for DKK 7,8 mia. til Tyrkiet mod en import på DKK 5,5 mia. svarende til et samhandelsoverskud på DKK 2,3 mia.

Den seneste samhandelsstatistik kan findes her. 

Direkte danske investeringer (FDI) i Tyrkiet udgør 5,9 mia. DKK, mod tyrkiske FDI i Danmark på blot 0,2 mia. DKK. Investeringsaktiviteten er aktuelt begrænset, og strømmen af udenlandske direkte investeringer (FDI) i Tyrkiet har været aftagende i de senere år.

Arbejdsløshedssituationen
Officielle tal sætter arbejdsløsheden i Tyrkiet til omkring 10 pct. (oktober 2022), hvilket er en forbedring sammenlignet med niveauet et år tidligere. Der må imidlertid påregnes en betydelig usikkerhed i opgørelsen. Læs mere her.

Frihandelsaftale med EU
I 1995 etablerede Tyrkiet og EU en toldunion. Aftalen dækker alle industrivarer, men vedrører ikke landbrug (undtagen forarbejdede landbrugsprodukter), tjenesteydelser eller offentlige indkøb. Der gælder bilaterale aftaler for såvel landbrugsprodukter som kul- og stålprodukter. Industrivarer omfattet af toldunionen kan cirkulere frit til og fra Tyrkiet uden at blive pålagt told. Du kan se om varer er omfattet af aftalen på EU-kommissionens hjemmeside her.

Tyrkiet tilpasser sin handelspolitik til EU's fælles handelspolitik, hvilket også gælder for aftaler med tredjelande. I 2016 offentliggjorde EU-Kommissionen en række forslag til en modernisering af toldunionen, men opdateringen af den fælles toldunion udestår fortsat. Tjenester, offentlige indkøb samt landbrugs- og fødevareområdet er væsentligt områder, der ikke aktuelt er dækket af aftalen. Læs mere her.

Handelssituation og eksportmuligheder

Handelssituationen
Den post-pandemiske verdensøkonomi har potentiale til både at påvirke samhandelsmulighederne med, og interessen for, det tyrkiske marked. Brudte forsyningslinjer og ønske om at diversificere forsyningskæder, kan være fremmende for det tyrkiske erhvervsliv, der har stærke kompetencer inden for en række områder, som f.eks. let industri, tekstil, jern og metal og forarbejdede komponenter, herunder også maskiner og maskindele, kabler og andre elektriske komponenter mv. af potentiel interesse for dansk erhvervsliv.

For danske virksomheder der søger nye eller supplerende underleverandører med fokus på kortere, sikrere og potentielt mere bæredygtige forsyningslinjer, kan Tyrkiet på mange områder være et relevant alternativ med kortere afstand og fleksible transportmuligheder, lave produktionsomkostninger og gode importmuligheder, i kraft af toldunionen med EU. Som marked er Tyrkiet aktuelt udfordret af høj inflation, en ufordelagtig vekselkurs for udenlandske varer samt mangel på finansieringsmuligheder, men dansk erhvervsliv er i vidt omfang tilstede på markedet og Tyrkiet er en relevant del af deres internationaliseringsaktiviteter. 
Helt overordnet må anføres en tiltagende usikkerhed om den politiske og økonomiske udvikling i Tyrkiet. Krigen i Ukraine, landets eksisterende økonomiske udfordringer og en global økonomisk afmatning er alle faktorer, der medvirker til at øge uvisheden om fremtiden i Tyrkiet i almindelighed, såvel som i tiden op til og efter de kommende parlaments- og præsidentvalg, der skal finde sted senest medio juni 2023.

Handelshindringer
Til trods for EU-Tyrkiet toldunionen og en generelt meget fri og åben samhandel, opstår der tekniske handelshindringer mellem parter, der har et så omfattende handelssamkvem. Du kan læse mere handelsbarrierer mellem Tyrkiet og EU her. Dertil er kravene om lokalt indhold og en begrænsning i importen af stadig dyrere varer og tjenester tiltagende, og i sagens natur udfordrende for danske og andre udenlandske virksomheders muligheder for at være konkurrencedygtige på det tyrkiske marked.

Stimulipakker
Tyrkiet vedtog en hjælpepakke på TRY 100 mia. (USD 15 mia.) medio marts 2020. Danske virksomheder registreret i Tyrkiet har kunnet søge om støtte. Det primære kriterie for at modtage støtte har været dokumentation for negative økonomiske konsekvenser af COVID-19, der kan påvirke beskæftigelse og aktivitetsniveau. Der er ikke længere mulighed for at søge om finansiel bistand gennem stimulipakken. Som led i tiltrækningen af udenlandske direkte investeringer (FDI), er der mulighed for at modtage tilskud og tidsafgrænsede begunstigelser for særligt prioriterede investeringer. Du kan læse mere om mulighederne på Invest in Türkiyes hjemmeside her.

Bæredygtighedsfokus og grønne muligheder
Den grønne omstilling har generelt været udfordret i Tyrkiet, hvor andre og mere presserende politiske og økonomiske udfordringer overordnet har fået forrang. Ratificeringen af Paris-aftalen i oktober 2021 skabte håb om fornyet momentum, foranlediget bl.a. af etableringen af et nyt ministerium med ansvar for miljø, urbanisering og klimaforandringer, og fastsættelse af målsætninger om netto-nuludledning af drivhusgasser i 2053. 

Det er sket på baggrund af en generelt tiltagende opmærksomhed omkring klimaforandringer og de reelle konsekvenser for Tyrkiets samfund og økonomi – ikke mindst efter sommeren 2021 bød på voldsomme skovbrande og vandmangel.

Det er fortsat en væsentlig udfordring for udviklingen af bæredygtig energi i Tyrkiet, at incitamentsprogrammet (feed-in tariffer) for grøn energi afregnes i tyrkisk valuta. Det er en udfordring i internationalt perspektiv pga. valutaens store udsving og generelt aftagende værdi. 

Der er ikke kendskab til grønne investeringer, der grundet COVID-19 er blevet udskudt eller aflyst. Det skal dog ses i lyset af den forværrede økonomiske situation de seneste par år, der har medført en generel investeringsnedgang. Endeligt bør det nævnes, at den tyrkiske regering grundet massiv ekstern energiafhængighed har fokus på udbygning af lokal energiproduktion, herunder vedvarende energikilder. Det er baggrunden for det igangværende strategiske sektorsamarbejde mellem Energistyrelsen og det tyrkiske energiministerium. Fokusområder i dette myndighedssamarbejde er fjernvarme og energiplanlægning. Samarbejdet har åbnet døre for danske virksomheder, hvilket forventes at fortsætte.

En række byer, herunder Istanbul, har parallelt med ratificeringen af Paris-aftalen udarbejdet egne klimaplaner, der vil kunne byde på konkrete erhvervsmuligheder inden for danske styrkeområder.

Digitalisering
Tyrkiet er ikke frontløber hvad angår digitalisering, men landet gør fremskridt. Pandemien har udbredt forståelsen af, at digitalisering af økonomien og samfundet er helt afgørende for landets udvikling.

Den seneste rapport fra den tyrkiske digitaliseringsforening (Tübisad) peger på en række forhold, der er nødvendige for at øge digitaliseringsgraden i Tyrkiet, herunder politisk fokus og regulering, et større nationalt innovationsøkosystem, forbedring af den digitale infrastruktur (fibernet) og uddannelse. 

Tübisad udarbejder et digitalt transformationsindeks for Tyrkiet. Det seneste indeks er fra 2020 og placerer Tyrkiet overordnet på et niveau på 3,04 på en skala fra 0-5. Det er en fremgang ift. 2019 hvor niveauet var 2,94. Tyrkiet scorer særligt højt på indekset inden for virksomhedsetablering, mobildækning, omkostninger forbundet med telefoni/internet og infrastruktur, internetanvendelse og udbredelse til husholdninger samt brug af sociale medier. 

Teknologiudbredelse blandt virksomheder scorer ligeledes højt, ligesom anvendelse af ICT i B2B- og B2C-handel. Der gives ikke oplysninger på sektorniveau, men de mest internationaliserede sektorer af Tyrkiets økonomi – bl.a. tekstilbranchen – er i stigende grad digitaliseret, ligesom også den offentlige sektor i stigende grad anvender og tilbyder integrerede digitale løsninger.

Handelsmuligheder 
Der er muligheder i bred forstand i forhold til grøn omstilling af det tyrkiske samfund. Tyrkiets importafhængighed af energi åbner døren for leverandører af danske løsninger inden for bæredygtig energi, energieffektivitet og relateret teknologi. Det samme gælder inden for vand- og miljøområdet, hvor Tyrkiet i stigende grad vil skulle løse udfordringer i tyrkisk erhvervsliv og som følge af klimaændringer. Der må imidlertid påregnes krav om fordelagtige eller alternative finansieringsløsninger for at kunne realisere sådanne investeringer.

Nearshoring og forsyningssikkerhed
The Trade Council i Tyrkiet har fokus på at hjælpe dansk erhvervsliv med at løse nogle af de forsyningsudfordringer, de står over for. Tyrkiet har en avanceret og konkurrencedygtig industrisektor, der har yderligere fordele af at være placeret på grænsen til det indre marked, at være omfattet af en toldunion med EU, samt at byde på fleksible transportmuligheder ind i EU. Dertil er omkostnings- og kvalitetsniveauet i Tyrkiet attraktivt og mulighederne for at etablere mere bæredygtige forsyningskæder i samarbejde med tyrkiske partnere væsentlige.

The Trade Council i Tyrkiet arbejder på at udbygge mulighederne for bistå dansk erhvervsliv på dette område og står til rådighed for individuel rådgivning og bistand. Der er særligt fokus på bæredygtige forsyningskæder med placeringen af en dansk ekspert på området på generalkonsulatet i Istanbul.
Som et første område har der været fokus på danske modevirksomheder, der i stigende grad leder efter alternative forsyningskilder i nærområdet. Den tyrkiske tekstilsektor er verdens fjerdestørste og derfor en oplagt partner, der rummer en fuldstændig vertikal forsyningskæde – fra bomuldsproduktion til det færdige produkt. Et delegationsbesøg for danske modevirksomheder blev gennemført i november 2021 og afledte besøg og aktiviteter er blevet gennemført i 2022 i samarbejde med bl.a. Dansk Erhverv.

DDGN (Danish Green Growth Network)
Et lokalt grønt netværk af virksomheder blev oprettet i 2013 som en vidensdelingsplatform med en række danske virksomheder med interesser i det tyrkiske marked. Netværket bruges til lobbyarbejde og vidensdeling på energi- og bæredygtighedsområdet. Netværket har også strategiske partnere inden for vind-, sol-, bioenergi samt bæredygtighedsfokuserede foreninger og NGO’er. Netværket udgiver kvartalsvise nyhedsbreve.

Danmark-Tyrkiet strategisk sektorsamarbejde om fjernvarme og energiplanlægning
Energi er også genstand for et tæt dansk-tyrkisk myndighedssamarbejde, der skaber interesse for danske erfaringer og løsninger på området. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (Energistyrelsen) og det tyrkiske Ministerium for Energi og Naturressourcer (Institut for Energieffektivitet og Miljø, og Generaldirektoratet for Energi) samarbejder således om at udvikle relevante politikker, strategier og løsninger for Tyrkiet baseret på danske erfaringer inden for fjernvarme og energiplanlægning.

Muligheder inden for fødevareproduktion og forsyning
Danske løsninger inden for eksempelvis fødevaresikkerhed og -ingredienser samt cirkulær økonomi er efterspurgte på det tyrkiske marked. En række danske virksomheder er allerede aktive på markedet, men potentialet er betydeligt større, idet Tyrkiet er et af verdens største landbrugsproducerende og eksporterende lande, hvilket stiller tiltagende krav til produktivitet, sikkerhed og energieffektivitet i sektoren. 

Muligheder inden for sundhed
Den danske life science-industri har ligeledes muligheder i Tyrkiet, selv om rammevilkårene og prissætningen på bl.a. innovative lægemidler er en udfordring i internationalt perspektiv. Der er allerede en væsentlig dansk eksport af lægemidler og medicinsk udstyr til den tyrkiske sundhedssektor, men der er fortsat udfordringer i sundhedssektoren, der kan have gavn af danske løsninger.

Et lokalt netværk er etableret på sundhedsområdet, der inkluderer såvel danske datterselskaber som lokale distributører og joint-ventures i Tyrkiet. Netværket mødes løbende og udgør en platform for møder med offentlige myndigheder og som forum for erfaringsudveksling. De danske netværk er altid åbne for nye medlemmer.

Større projekter i udbud
Der kan findes information om offentlige udbud i Tyrkiet på dette link.
 

The Trade Council i Tyrkiet

The Trade Council i Tyrkiet har hjemme på generalkonsulatet i Istanbul og arbejder tæt sammen med kolleger på ambassaden i Ankara, der er tæt på de nationale tyrkiske myndigheder. Teamet har fokus på grøn omstilling og sundhed samt fødevarer og landbrug. Dertil er som noget nyt også fokus på danske virksomheders importbehov og forsyningssikkerhed, i kraft af Tyrkiets kapacitet som underleverandør på en lang række områder.

The Trade Council i Tyrkiet består af erfarne kolleger, der kan bistå dansk erhvervsliv med skræddersyet hjælp til at starte eller videreudvikle deres aktiviteter på det tyrkiske marked. Teamet har sektorviden, et omfattende netværk og erfaring med lokal forretningsskikke samt – som repræsentanter for det officielle Danmark – gode muligheder for at gå i dialog med de tyrkiske myndigheder, på vegne af dansk erhvervsliv.