Situationsrapport fra eksportmarkedet Polen

Handelssituation

Effekt af krigen i Ukraine og energiforsyning 

2022 var endnu et år med uventede begivenheder. Ruslands omfattende invasion af Ukraine ændrede Europas tilgang til import af fossile brændstoffer, især fra Rusland. Den deraf følgende energikrise udløst af høje gaspriser og nedgangen i atom- og vandkraftproduktion førte til rekordhøje energipriser i hele Europa. 

På grund af krigen i Ukraine fremskyndede Polen i 2022 sin strategi om at bevæge sig væk fra handelsmæssig afhængighed af russiske varer. I marts 2022 annoncerede landet en plan for at stoppe importen af russisk energi. Planen indførte et forbud mod import af russisk og hviderussisk kul fra midten af april 2022 og et løfte om at stoppe importen af russisk olie inden årets udgang. Ligeledes vedtog Polens regering den 13. maj 2022 en resolution, som opsagde den 29 år gamle Yamal-aftale, som er en aftale mellem Polen og Rusland om opførelsen af et system af gasrørledninger til at transportere russisk gas fra Rusland til Polen.

Et sådannet pludseligt stop og brud på forsyningskæder, betyder derfor samtidig også, at disse forsyninger nu kommer fra nye, ofte politisk usikre kilder. Efterhånden som råvarepriserne stiger, betyder behovet for at importere brændstoffer enorme finansielle overførsler fra Polen. I 2022 brugte landet 193 milliarder zloty på energimaterialer, hvilket er rekord højt. Et år tidligere var det omkring 100 milliarder zloty.

Det er nærliggende at tro, at 2022 ville have været en renæssance for kul i kraftindustrien. Den indenlandske produktion af termisk kul har dog også i 2022 fortsat sit fald, og manglen kompenseres i stedet af stigende import af råmaterialet, som sidste år nåede op på næsten 17 millioner tons. Begrænsninger i kulforsyningen, den høje pris og den faldende tilgængelighed af kulfyrede kraftværker har ført til et fald på 6% i produktionen af stenkul i forhold til 2021. Samtidig har hidtil usete høje gaspriser tvunget produktionen fra gasfyrede kraftværker til at blive reduceret med en fjerdedel. Den voksende efterspørgsel efter elektricitet dækkes samtidig i stigende grad af vedvarende energikilder. I 2022 steg produktionen fra solceller med 4 TWh (+102% år/år) og fra vindmølleparker på land med 3 TWh (+19% år/år).

Polen har derudover brugt mange ressourcer på at reducere sin afhængighed af russisk energiimport i løbet af 2022, med løftet om at skære den russiske olieimport tæt på nul. Dette er blandt andet for at begrænse prisstigninger og inflationsniveauet, som steg betydeligt fra 5,1% året før til 14,3% i 2022. Inflationsstigningen var hovedsageligt drevet af kraftigt stigende priser på energi, fødevarer og andre råvarer i kølvandet på både COVID-19-pandemien og Ruslands invasion af Ukraine, hvor Polen var blandt de første lande, der oplevede russiske nedskæringer i gasforsyningen, som forårsagede betydelige stigninger i energipriserne.

På området for grøn og vedvarende energi, var Danmark den 30. august 2022 vært for et energitopmøde hvor repræsentanter fra Polen, Tyskland, Sverige, Finland, de baltiske lande samt EU-Kommissionen var inviteret. Overskriften for mødet var, at Østersølandene vil forpligte sig til at syvdoble mængden af strøm fra havvind i Østersøen frem mod 2030, og at EU-landene i fællesskab vil forpligte sig til at bygge op mod 1700 nye havvindmøller, som skal kunne levere strøm til cirka 30 millioner husstande. Senest har Polens premierminister Mateusz Morawiecki besøgt Danmark for at drøfte det energi- og erhvervsmæssige samarbejde. Polen er en vigtig økonomisk og strategisk partner og en af EU’s hurtigst voksende økonomier. Der er derfor potentiale for et langt større samarbejde især inden for grøn omstilling, hvor danske virksomheder kan levere mange af de løsninger, som Polen efterspørger.

Selvom EU-landene overordnet set er enige om retningen for vedvarende energi, støder forhandlingerne stadig på udfordringer grundet forskellige fremskridt blandt de europæiske lande. Et eksempel herpå er Polens holdning, der understreger en markant langsigtet tilgang til at opnå energi-uafhængighed fra Rusland. En uafhængighed der som følge af krigen i Ukraine har øget opmærksomheden på nødvendigheden af hurtigt at finde og implementere nye vedvarende energikilder. Dette medfører, at landet også tager kortvarige foranstaltninger i betragtning. Denne holdning er motiveret af, at Polen betragteligt halter bagefter i den grønne omstilling og derfor er økonomisk begrænset i forhold til at gennemføre de omfattende ændringer, der kræves for at frigøre sig fra kul og gas.

I den polske energisektor er der ligeledes store ambitioner om at udfase landets kulafhængighed inden 2049, som lige nu udgør over 85% af det samlede energimix. I Polens energipolitik frem mod 2040 sigtes der efter at etablere energiforsyninger fra forskellige energikilder, hvor de grønne energiformer forventes at få større betydning. Polen satser derfor blandt andet massivt på biogasproduktion baseret på biomasse fra landbrugsproduktion og fødevareindustrien. Denne progressive udvikling medfører en betydningsfuld omvæltning af hele det polske energilandskab, og omfatter ikke blot etableringen af omfattende kapaciteter til vedvarende energiproduktion, men også et intensiveret fokus på energieffektivisering. Den polske regerings øgede interesse for biogas er blandt andet blevet vækket til live på et biogasdelegationsbesøg i Danmark d. 13.-14. februar 2023, hvor det polske landbrugsministerium, klima- og miljøministeriet samt repræsentanter fra en række polske byråd, var i Danmark for at finde inspiration. Ambassaden forventer, at de store danske kerneområder inden for miljø og energiteknologi, sundhed og digitalisering fortsat vil opleve en stigende efterspørgsel fra Polen – både i den nærmeste fremtid og på længere sigt. Ambassaden vurderer, at der i fremtiden er potentiale for stærkere dansk tilstedeværelse på det polske marked.

Energieffektivitet er igen blevet en del af den offentlige debat.

www.iea.org

Energieffektivitet kaldes "det første brændstof" i omstillingen til ren energi, da det giver nogle af de hurtigste og mest omkostningseffektive CO2-reduktionsmuligheder, samtidig med at det sænker energiregningen og styrker energisikkerheden. Sammen former effektivitet, elektrificering, adfærdsændringer og digitalisering den globale energiintensitet - den mængde energi, der kræves for at producere en enhed af BNP, et vigtig måleenhed for økonomiens energieffektivitet.

Energieffektivitet er den største enkeltstående foranstaltning til at undgå energiefterspørgsel i scenariet kaldet Net Zero Emissions by 2050. Desuden resulterer de fleste effektivitetstiltag i omkostningsbesparelser for forbrugerne, hvilket sænker energiregningerne og hjælper med at afbøde virkningerne af uventede prisstigninger, som det skete efter Ruslands invasion af Ukraine.

Mens investeringerne i effektivitet for nylig er steget og har nået nye rekordniveauer, er tempoet i de globale forbedringer af energiintensiteten faldet mærkbart i anden halvdel af det sidste årti og næsten gået i stå i de første to år af Covid-19. En fordobling af det globale tempo for fremskridt inden for energieffektivitet i dette årti er et vigtigt skridt nærmere bestræbelserne på at nå nettonuludledning.

Muligheder på sektorniveau

Udviklingen inden for de forskellige sektorer i den polske økonomi ser 2023 lovende ud. Energisektoren står over for kulafvikling og investeringer i vedvarende energi, samt et stærkt ønske om energiuafhængighed fra Rusland. Vandsektor og fjernvarme moderniseres, mens landbrug og fødevarer fokuserer på bæredygtighed og effektivisering, blandt andet med stærkt fokus på og interesse for danske biogasløsninger. Også inden for sundhed forventes store muligheder for danske virksomheder, blandt andet i forbindelse med den forestående digitalisering og moderniseringen af både hospitaler og pleje inden for den polske psykiatri.

Energi og Miljø

På trods af at Polen er en af de stærkeste økonomier i regionen, har landets nuværende dekarboniseringstiltag svært ved at leve op til EU's klima- og energimål for 2030. Energieffektivitet opfattes som en af de lavest hængende frugter for at nå disse mål, hånd i hånd med produktion af vedvarende energi - begge bidrager til uafhængigheden af russisk gas og reducerer energifattigdommen.

Energieffektivitetsmål, der kan nås med den danske teknologiske støtte:

Energieffektivitet: Reducere det endelige energiforbrug med 23% inden 2030 (i forhold til det primære energiforbrug i henhold til PRIMES 2007-prognosen, hvilket svarer til et primært energiforbrug på 91,3 Mtoe i 2030.

11,7% reduktion i energiforbruget samlet set i EU.

Vedvarende energikilder

VE (ifølge NCEP) - opnå 23% VE i det endelige bruttoenergiforbrug i 2030.

60% reduktion af kulforbruget i el-produktionen.

Mål for reduktion af CO2-emissioner

CO2-udledningsreduktion - 7% i ikke-kvotebelagte sektorer inden 2030.

60% reduktion af kulforbruget i el-produktionen.

- Polen har en bred vifte af politikker og tiltag, der skal fremme energieffektivitet, de fleste med et sektorfokus (bygninger, industri eller transport). Ansvaret for udformning af energieffektivitetspolitik og implementering af foranstaltninger er delt mellem flere ministerier og en lang række administrative enheder, generelt baseret på deres sektorkompetence. EPP2040 indeholder et specifikt mål (mål 8) for forbedring af energieffektiviteten (hovedsageligt i bygninger og transport) og et andet mål (mål 7) for udvikling af højeffektiv fjernvarme og kraftvarmeproduktion.

Polen er på nippet til at udfase kul. Det betyder, at forbruget af kul til energiproduktion skal reduceres fra omkring 85 % af energimikset, indtil de sidste kulminer er lukket i 2049. Det betyder, at investeringerne i vedvarende energi og energieffektivitet i de kommende år vil være enorme, og derfor vil markedsmulighederne for danske løsninger i de kommende år også være betydelige.

De største muligheder, sammen med økonomiske estimater, er som følger:

Økonomiske estimater

• 195 milliarder euro - inden 2030 - den polske regering vurderer, at modernisering af energisektoren og opfyldelse af NECP's 2030-mål vil kræve 195 milliarder euro fra 2021 til 2030 (ca. 3,5 % af det årlige BNP).
  
  
• 350 milliarder euro i 2040 - de anslåede omkostninger ved energiomstillingen fra 2021 til 2040. Størstedelen af den offentlige finansiering til energiomstillingen i Polen forventes at komme fra en række EU-mekanismer, men nationale fonde vil også bidrage med betydelig finansiering.
  
  
• 72 milliarder euro til Polens energiomstilling inden 2030 - regeringen forventer, at EU og nationale fonde vil levere de 72 milliarder euro i offentlig finansiering.

Potentiale i industrien

• Forbedring af energieffektiviteten: Energiintensiteten i den industrielle produktion er faldet markant i Polen, hvilket indikerer, at der er et stort potentiale for yderligere forbedringer af energieffektiviteten. Denne tendens er drevet af strukturelle ændringer og teknologiske fremskridt, der giver omkostningsbesparende fordele.

• Obligatoriske energisyn: Siden 2016 har EU-regler krævet, at store virksomheder gennemfører energisyn, der dækker mindst 90% af deres energibehov. Denne forpligtelse giver en afgørende mulighed for at identificere og implementere omkostningseffektive energibesparende foranstaltninger.
  
  
• Kulstoffattig brint: Polen fokuserer på kulstoffattig brint som et middel til at dekarbonisere industrier, der ikke let kan skifte til vedvarende energi. Denne tilgang, der er skitseret i den polske brintstrategi, åbner muligheder for brintbaserede processer, såsom stålproduktion og industrielle råmaterialer, samt udvikling af deciderede brintdale.

Med vind- og solenergi, der udgør henholdsvis 37% og 52% af Polens vedvarende energikapacitet i juli 2022, vurderes markedet lukrativt for danske vedvarende energiløsninger. Derudover er der også et øget fokus på vand-, spildevands- og affaldshåndtering, hvorfor løsninger inden for disse sektorer også vil være interessante. Behovet for vedvarende energikilder er også kun blevet mere relevant som følge af den aktuelle energikrise efter Ruslands invasion af Ukraine. Her vil danske aktører inden for sol- og vindenergi kunne bidrage til energiomstillingen.

Den polske energipolitik 2040 (PEP 2040) skitserer hovedretningen for udviklingen af energisektoren i Polen, herunder udviklingen af investeringer i offshore-energi. Polen har til hensigt at øge målene for vedvarende energi, herunder offshore-mål, som følge af loven om vedvarende energikilder, og PEP 2040 forventes at blive tilpasset de nye mål. Ifølge det eksisterende PEP 2040-dokument vil offshore-vindkraft blive implementeret fra 2025 med en kapacitet på 5,9 GW i 2030 og 8-11 GW i alt i 2040.

Den nye version af udkastet til ændring af loven om vedvarende energi foreslår at øge den maksimale installerede kapacitet af havvindmølleparker i den såkaldte fase II af udviklingen fra 5GW til 12GW.

Flere af de store danske markedsaktører er allerede aktive i offshore-sektoren, men det forventes, at markedsudviklingen også vil være af stor interesse for alle underleverandører.

Polske varmesystemer har det største antal husstande tilsluttet systemet i EU. Ca. 50% af befolkningen er tilsluttet fjernvarmenettet. Den samlede længde af varmenettet i Polen er 21.701 km.

Med hensyn til mængden af varme, der leveres til kunderne, ligger Polen på tredjepladsen i Europa og på andenpladsen i EU efter Tyskland.  Varmeproduktionen er baseret på kul og udgør 69%. Samtidig er andelen af kul i husholdningerne 87%. Der er ca. 400 varmeproduktionsvirksomheder i Polen, som har licens fra Energitilsynet (ERO). Det største antal af disse virksomheder er placeret i små og mellemstore byer i Polen med op til 60.000 indbyggere. Hvad angår antallet af fjernvarmeselskaber, er de fleste af dem små og mellemstore virksomheder og ejet af kommuner. Med hensyn til markedsandel ejer de store statsejede virksomheder størstedelen af markedet.

I de sidste par år har den polske fjernvarmesektor været i gang med at omstille sig fra kul til gas, samt andre vedvarende energikilder. Processen er i gang, og der er meget at gøre for at nå målene. Over 83% af alle varmesystemer i Polen opfylder ikke kriterierne for "energieffektive systemer". Det faktiske årlige varmetab under transmission og produktion af varme kan variere mellem 10-20% og overstiger 40% om sommeren. Fjernvarmenettets parametre er tilpasset en vandtemperatur på over 100 °C, og en sænkning af temperaturen vil være den vigtigste faktor for implementeringen af vedvarende energiløsninger. Fjernvarmemarkedet vil gennemgå en transformationsproces som følge af FIT for 55-pakken og den polske energistrategi for 2040. Ifølge målene vil andelen af vedvarende energikilder i fjernvarmen være 28% i 2030. Transformationen af fjernvarmesystemer kræver udvikling af højeffektiv kraftvarmeproduktion, øget brug af affald (forbrændingsanlæg) og vedvarende energi i fjernvarmen, modernisering og udvidelse af varme- og køledistributionssystemer, udvidelse af varmelagring, effektive fjernvarmenetværk og lavtemperaturfjernvarmesystemer. De nødvendige løsninger er flagskibsprodukter fra fjernvarmeindustrien i Danmark og kan implementeres på det polske marked.

Markedet er bevidst om behovet for og nødvendigheden af en energitransformation i retning af vedvarende energikilder og effektive systemer. Sektoren har også meget gode erfaringer med danske teknologier til fjernvarme, især fittings, isoleringsrør og effektive løsninger.

Ændringer i den forventede "Fjernvarmestrategi for Polen", udkastet til politiske foranstaltninger, vil blive yderligere modificeret på grund af den nuværende geopolitiske situation/energisikkerhed og EU-krav. Strategien omfatter konvertering af kulværker til gasværker (midlertidig løsning) og VE-drevne systemer samt udvikling af lavtemperaturfjernvarmenetværk.

Tilgængelige midler fra Samhørighedsfonden (2023-2027) vil hjælpe med at frigøre det samlede finansieringspotentiale for nye energiprojekter.

Sundhed og digitalisering

I 2023 fokuserer Den Kongelige Danske Ambassade i Warszawa og TC på at opbygge et stærkt partnerskab med det polske sundhedsministerium, National Health Fund (NFZ), danske sundhedsvirksomheder og andre interessenter i sundhedssektoren. Hele strategien er baseret på 'Patient Dignity', som har til formål at dele danske erfaringer og løsninger inden for psykiatri, ældrepleje og andre områder af sundhedsvæsenet. Det primære fokus er på områder, hvor Danmark er førende i at implementere innovative løsninger. I de seneste måneder har ambassaden og TC sammen med Novo Nordisk, som en del af ¨Patient Dignity¨-strategien, lanceret en afstigmatiseringskampagne for patienter med fedme. Kampagnen Talk frankly about obesity involverede Rådet for det polske sprog, som hjalp med at udarbejde en ordbog med sætninger om, hvordan man taler med værdighed om fedmesygdom med patienter og det medicinske samfund. Kampagnen har til formål at ændre og afstigmatisere patienter og lære, hvordan man kan hjælpe ved at respektere værdigheden hos den person, der lider af fedme. 

Som en del af den samme kampagne er TC involveret i at præsentere danske løsninger, der gør det muligt for mennesker med handicap at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Disse aktiviteter er blevet gennemført i samarbejde med Polens præsidentkancelli og Beskæftigelsesministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet i Danmark.

Som en del af aktiviteterne med det polske sundhedsministerium og den nationale konsulent for voksen-, børne- og ungdomspsykiatri gennemførte vi i juni et studiebesøg i Danmark, hvor vi præsenterede danske løsninger inden for psykiatrien. Møder med Sundhedsstyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og et besøg på det psykiatriske hospital Slagelse. Alle disse aktiviteter bidrog til at opbygge nye varige relationer med politiske beslutningstagere og det medicinske samfund. Relationer som disse er især vigtige nu, hvor der træffes beslutninger om at bygge nye psykiatriske hospitaler og implementere nye teknologier i den psykiatriske pleje som en del af udviklingen af den polske psykiatri.

Vores aktiviteter inden for Patent Dignity-strategien omfatter også samarbejde med og støtte til NGO'er og humanitære fonde, der hjælper med at styrke krigsflygtninges værdighed ved at støtte dem i deres søgen efter arbejde.

Alle aktiviteter understøtter i høj grad dansk eksport til Polen ved at opbygge en platform for partnerskab med beslutningstagere for virksomheder, der opererer i Polen, og dem, der overvejer at eksportere til Polen i den nærmeste fremtid.

Bæredygtig produktion af grise

Den største griseproduktion er beliggende i Wielkopolskie regionen (35,6 pct. af den samlede polske produktion), Mazovian (12,73 pct. af den samlede produktion) og Łódzkie (9,4 pct. af den samlede produktion). Dertil er regionerne Kujawsko-pomorskie og Pommerns voivodeship særligt vigtige når det gælder opdræt af smågrise. Wielkopolskie voivodeship, omkring byen Poznań, har den mest udviklede griseproduktion med de største bedrifter.

Indtil for nylig var Polen blandt verdens førende inden for griseopdræt, men bestanden er systematisk faldende. Det skyldes bl.a. en faldende efterspørgsel efter grisekød - som tidligere var polakkernes primære kødprodukt. Importen er steget fire gange, mens produktionen er faldet med 13 pct. på 10 år.

Tidligere var en stor del af den polske husdyrproduktion beregnet til de østeuropæiske markeder, idet Polen indtil for få år siden var en stor eksportør af grise.

Polen fokuserer derfor på øget effektivisering i primærsektoren samt i fødevareproduktionen. Der er behov for nye investeringer og ny viden for at imødegå udfordringerne med EU’s Green Deal og Farm To Fork-strategien. Sektoren er ligeledes udfordret med de stigende energiomkostninger og mangel på vand.

Bæredygtig landbrugsproduktion og fødevareforarbejdning betragtes som en del af løsningen, hvilket inkluderer en mere cirkulær og ressourceeffektiv tilgang til sunde og næringsrige fødevarer. Der er et godt marked for den danske klynge af bæredygtig fødevareforarbejdning, knowhow og teknologiske løsninger. De danske styrkepositioner er ikke kun vigtige for Danmark, men for hele verden ved at bidrage til FN's mål om bæredygtig udvikling. 

Bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion (mejeri)

Reduceret brug af ressourcer er helt centralt i bæredygtig fødevareproduktion, hvortil en mere bæredygtig mejerisektor vil fremme den grønne omstilling i hele Polens fødevaresektor. Mejeriindustrien udgør en vigtig subsektor i Polens samlede fødevare- og landbrugssektor, idet ca. 13% af den samlede økonomiske aktivitet har afsæt heri. Polen eksporterer desuden mejeriprodukter internt i EU og til tredjelande.

Den polske mejerisektor har en stor tilpasningskapacitet, hvormed nuværende niveauer i mælkeproduktionen ikke ser ud til at ændre sig.

Den største koncentration af mælke- og mejeriproduktion foregår i den nordøstlige del af Polen, som omfatter regionerne Warminsko-Mazurskie og Podlaskie.

Foruden konventionel mælke- og mejeriproduktion, pågår der i øjeblikket en gradvis omlægning til øget økologisk landbrug. Den polske regering har, i overensstemmelse med EU’s Green Deal, ambitioner om at fordoble de økologisk dyrkede arealer fra 3,5 pct. til 7 pct. i 2025. Fordoblingen af økologisk produktion i primærsektoren skal ske med inspiration fra de danske erfaringer, dvs. øget produktion af økologisk mælk. Det vil skabe flere muligheder for nye danske teknologileverandører inden for mejerisektoren.

Mælkeproduktionen er opadgående efter afskaffelsen af EU’s mælkekvoter. Polen har de seneste par år oplevet en stigning fra 9,5 til 14 mio. tons. Priserne på mejeriprodukter er steget med 38 pct. pga. inflationen. Særligt energi-, gødning- og foderpriserne er steget, hvorfor der er et øget fokus på ressourceeffektivitet i brug af vand, energi og råvarer.

Den polske mejerisektor er på mange måder veludviklet, hvor de polske producenter ofte anvender moderne teknologi. Samtidig er der behov for at optimere sektoren yderligere, således at mejeriproduktionen opfylder kravene til effektiv og bæredygtig produktion. Manglende effektivitet skaber et omfattende fødevaretab og madspild, samt et unødigt forbrug af ressourcer. Vandforbruget er et oplagt indsatsområde for optimering af produktionen, idet denne ressource er begrænset i de fleste central- og østeuropæiske lande. Det er yderligere aktualiseret pga. inflationen med særligt stigende råvarepriser og energiudgifter.

Biogas fra landbrugs- og fødevareproduktion

Det europæiske kontinent er i forandring med stigende energiomkostninger og mangel gas, hvorfor alle europæiske regeringer og virksomheder har travlt med at finde alternativer til fossile brændstoffer for at imødegå de store udfordringer. 

Polens energisektor har et betydeligt behov for at transformere energisektoren væk fra fossile brændstoffer og øge effektiviteten. Polens energipolitik for 2040 fremhæver biogas og biometan, hvor disse forventes at leve op til den nationale efterspørgsel på gas. Den markante efterspørgsel på gas skaber også en række muligheder for de polske landdistrikter, da etableringen af biogasanlæg understøtter den grønne omstilling og bibringer nye indkomstmuligheder i landbruget. 

Biogas reducerer udledningen af store mængder drivhusgasser. Det skyldes dels, at biogassen fortrænger store mængder fossilt brændstof, og dels at biogasanlæggene opsamler udledning af klimagassen metan fra husdyrgødning, så metanen ikke slipper ud i atmosfæren. Samtidig omdannes der med biogasanlæggene madaffald og organiske restprodukter fra industrien til grøn gødning, som anvendes til at gøde nye fødevarer på markerne.

Polen har siden 2016 oplevet en vækst i biogasanlæg, men antallet er forsat markant lavere end i flere vesteuropæiske lande. Den installerede kapacitet af biogaskraftværker i Polen nåede en rekord på 283,8 megawatt i maj 2023, en stigning på syv procent sammenlignet med samme periode for et år siden. Anlæggene udgør produktionen af biogas, hvor det gennemsnitlige indhold af biometan varierer fra 50% til 55%. Der er således et betydeligt udviklingspotentiale.

Polens stærke landbrugstraditioner giver flere muligheder for at levere biogasløsninger og udvikle nye alternative metoder til bæredygtige energiløsninger inden for biogassektoren.

Polen og EU’s Genopretningsfond

Der er sendt en endelig version af Polens genopretningsplan til EU-kommissionen. Planen indeholder investeringer finansieret både med genopretningsfacilitetens tilskud og lånemulighed. Landet har anmodet om EUR 23,9 mia. i tilskud og EUR 11,5 mia. i billige lån fra EU's genopretningsfond på 750 mia. euro, der blev oprettet i 2020 for at imødegå følgerne af COVID-19-pandemien Den indsendte plan er opdelt i fem søjler:

1. Modstandsdygtighed og konkurrenceevne i økonomien (EUR 4,7 mia.)
2. Grøn energi og energieffektivitet (EUR 14,313 mia.)
3. Digital omstilling (EUR 4,897 mia.)
4. Tilgængelighed og kvalitet i sundhedsvæsenet (EUR 4,542 mia.)
5. Grøn transport og intelligent mobilitet (EUR 7,518 mia.)

Den 28. august 2022 blev EU-Rådet sagsøgt for at godkende Polens COVID-genopretningsfond på EUR 35 mia. Søgsmålet er anlagt af fire sammenslutninger, der repræsenterer dommere i Europa, som hævder, at Rådets beslutning ikke genopretter det polske retsvæsens uafhængighed og tilsidesætter tidligere afgørelser fra EU-Domstolen (CJEU). Sagen blev anlagt ved EU-Domstolen i Luxembourg, som har ret til at gennemgå og potentielt tilsidesætte andre EU-institutioners retsakter. Polen har endnu ikke modtaget nogen COVID-genopretningsmidler fra Bruxelles: det er meningen, at regeringen skal opfylde en række aftalte milepæle for at overholde EU-lovgivningen, før der foretages nogen udbetaling. Hvornår og om Polen får udbetalt penge fra EU’s Genopretningsfond kan kun tiden vise.

__________________________________________________________________

Sektorer berørt af støtteordninger

Danske virksomheder forventes at kunne få adgang til EU-støtte i Polen fra både EU’s genopretningsfond og fra midler afsat i EU’s nye budget, særligt i relation til øremærkning af midler til den grønne dagsorden og digitalisering. Den polske energisektor står over for en større transition fra kul til naturgas og parallelt til mere vedvarende energi. Herudover er der fokus på at forbedre energieffektivitet gennem eksempelvis renovering af bygninger. Mulighederne for danske markedsaktører vurderes fortsat til at være store.

___________________________________________________________________

Handelsmuligheder

Strategiske alliancer

Water Alliance.

Ambassaden har etableret alliancer om optimering af spildevands-rensningsanlæg og vandinfrastruktur med førende danske virksomheder. Alliancerne er en del af Water Technology Advisory EU-teamet etableret i 2021 på tværs af prioriterede europæiske markeder. Holdet opererer i Polen, Tyskland, Italien, Spanien og Portugal.

Offshore Wind Alliance

Af alliancer kan nævnes, at det polske landbrugsministerium sammen med klima- og miljøministeriet har annonceret programmet "Energi til landsbyer", hvor landmænd og andelsselskaber vil kunne ansøge om støtte til VEK-anlæg. Gennemførelsen af programmet vil øge tilgængeligheden af investeringer i vedvarende energikilder for landmænd og alle, der er interesserede i at samarbejde inden for rammerne af andelsforeninger. Denne form vil skabe fordele for det polske landskab, som er de samme som dem, der bl.a. gælder for energiselskaber, der gennemfører investeringer i vedvarende energikilder.

Etableringen af en fremtidig handelsalliance inden for offshore vindenergi mellem Polen og Danmark er ambitiøs og lovende. Et vigtig komponent i denne alliance kunne være oprettelsen af et samarbejde om omskoling, hvor Danmarks ekspertise inden for offshore vind og havnesektoren deles og overføres til Polen. Dette initiativ sigter mod at styrke de lokale forhold i Polen og forberede den polske arbejdsstyrke til kommende opgaver inden for installation og drift af havneinfrastruktur tilknyttet offshore vindprojekter.

Nye muligheder

Muligheder inden for urbanisering og byudvikling

Ministeriet for udvikling og teknologi har udarbejdet et udkast til ændring af loven om fysisk planlægning og udvikling, som er i høring. Formålet med ændringerne er at forenkle planlægningsprocedurerne. Forud for vedtagelsen af arealudviklingsplanen skal der føres forhandlinger mellem kommunen og investoren under tilstedeværelse af beboerne, hvilket ikke har været en almindelig praksis i Polen. Ændringen er et vigtigt element i den nationale genopretnings- og modstandsdygtighedsplan; Den omfattende ændring indfører hovedsagelig ændringer i loven af 27. marts 2003 om fysisk planlægning og udvikling (lovtidende af 2022, punkt 503) samt flere andre; de fleste af ændringerne skal træde i kraft i 2023. Bestemmelserne om indførelse af byregistrene og digitalisering af planlægningsakter træder i kraft den 1. januar 2026. Kæmpe potentiale for danske arkitekter og byplanlæggere, især dem, der er fortrolige med bæredygtighed.

Luftforurening versus dekarbonisering

Den polske luft er blandt de mest forurenede i Europa. Luftkvalitetsstandarderne overskrides gentagne gange i vinterhalvåret. Nogle steder er benzo(a)pyrenkoncentrationerne i luften flere gange højere end de sikre niveauer, der er fastsat i EU-lovgivningen. Den dårlige luftkvalitet er ansvarlig for 45.000 for tidlige dødsfald i landet og mange sundhedsproblemer. Hovedårsagen hertil er de såkaldte lavemissionsemissioner (emissioner fra skorstene med en højde på under 40 m), dvs. fra kul- eller brændekedler og brændeovne til opvarmning af husholdninger.

• Ifølge en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen fra 2016 ligger hele 33 af de 50 mest forurenede byer i EU i Polen.

• Ifølge den seneste rapport fra Det Europæiske Miljøagentur er Polen med hensyn til dårlig luftkvalitet den næstmest forurenede region i EU lige efter Bulgarien.
• I mange byer er antallet af dage, hvor den gennemsnitlige daglige koncentration af PM10 ligger over grænseværdien, over en tredjedel af året. I de mest forurenede byer som Kraków registreres koncentrationer over EU's daglige grænseværdi ca. 150 dage om året.

Det presserende behov for forbedring af luftkvaliteten sammen med behovet for energisikkerhed og overgang til ikke-fossile brændsler har sat holistisk tilgang til at øge energieffektiviteten i byer og lokalsamfund i polsk fokus. Med gennemførelsen af programmet for ren luft og PEP 2040, har Polen fokuseret på energieffektivitet med henblik på at nedbringe kulstofindholdet i landets byer og industrier, og derved sikre ren luft og energi til en overkommelig pris.

Polish Green Building Council (PLGBC) har i samarbejde med Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) udarbejdet en rapport: Hvordan man kan nedbringe kulstofindholdet i det byggede miljø inden 2050: Whole Life Carbon Roadmap for Polen. Det er en publikation udarbejdet af det første råd for grønt byggeri i Central- og Østeuropa (CEE-regionen). Rapporten viser en vej til at opnå klimaneutralitet i den polske bygge- og anlægssektor. Rapporten indeholder en "køreplan", der skal hjælpe med at illustrere og navigere i den komplekse udfordring, som Polen står over for med hensyn til at fjerne kulstofemissionerne fra byggesektoren inden 2050. Samtidig er den en opfordring til konkrete tiltag inden for en specifik tidsramme. Dekarbonisering af bygninger, i hele deres livscyklus, kræver et kontinuerligt engagement og samarbejde mellem mange parter, og dette samarbejde er en nøgleopgave for alle interessenter. Disse omfatter regeringer og lokale myndigheder, bygherrer, investorer og bygningsejere, designere (arkitekter og civilingeniører), producenter af byggematerialer og -teknologier, entreprenører, bygningsforvaltere, finansielle institutioner og ngo'er, faglige sammenslutninger og den akademiske verden. Og det er netop disse interessenter, som vi på ambassaden og i handelsrådet er målrettet mod ved opbygningen af platforme for dansk-polsk samarbejde.

Køreplanen indeholder specifikke tidsbestemte foranstaltninger for alle disse forskellige interessentgrupper. Disse foranstaltninger er blevet tilpasset for at fremme det radikale samarbejde på tværs af hele værdikæden, som er nødvendigt for at skabe varige ændringer.

For at opnå klimaneutralitet skal den polske bygge- og anlægssektor gennemgå en dyb omstillingsproces. Der er behov for at ændre tilgangen til materialeproduktion, design, byggeprocessen og de anvendte energikilder. Der findes allerede løsninger, der gør det muligt at opføre bygninger med et nul CO2-fodaftryk - de skal fremmes og støttes af politikker og finansieringer. En effektiv gennemførelse af de fremlagte antagelser vil afhænge af den finansielle sektors inddragelse, og derfor er det afgørende, at forretningsbanker og internationale finansielle institutioner deltager aktivt i udformningen af finansielle instrumenter til støtte for dekarbonisering i Polen.

Energieffektivitet

Energirenovering af bygninger potentiale:

I den nationale strategi for energirenovering, der blev vedtaget i februar 2022, er der to væsentlige tal, der viser et stort potentiale for de danske teknologier inden for byggeri og energieffektivitet/energistyring (også AI), nemlig

1. Økonomisk rentabel energirenovering af bygninger i Polen gør det muligt at opnå en CO2-reduktion på 37 millioner tons årligt, hvilket svarer til 10% af den samlede drivhusgasudledning i Polen.
2. Samlet set giver den økonomisk rentable energirenovering af bygninger mulighed for energibesparelser i bygninger på 147 TWh, hvilket svarer til 75% af deres nuværende endelige energiforbrug!

Nul-emissionszoner i byerne

I et forsøg på at forbedre luftkvaliteten i Polen vil der blive indført forskellige typer "nul-emissionszoner". Først startede man i Krakow i efteråret 2022, og i januar 2023 meddelte Warszawa, at forurenende gamle biler vil blive forbudt i Warszawa’s centrum. Fra 1. juli 2024 vil der blive indført rene transportzoner i byen. Dieselbiler over 18 år og benzinbiler over 27 år vil ikke længere være tilladt i byens centrum og i nogle andre udpegede områder omkring hovedstaden.ESG

Forpligtelsen til ikke-finansiel rapportering vil omfatte ca. 3,5 tusinde polske virksomheder. Indsamling af data vil dog være en nødvendighed for flere tusinde. I dag skal ca. 300 virksomheder i Polen hvert år offentliggøre ikke-finansielle rapporter med fuldstændige data om deres miljømæssige og sociale indvirkning samt oplysninger om overholdelse af reglerne for virksomhedsledelse. Det drejer sig om virksomheder med over 500 ansatte med en balancesum på over 85 mio. zloty eller en nettoomsætning på over 170 mio. zloty. Den ikke-finansielle rapporteringspligt vil omfatte ca. 3 500 polske virksomheder.

ESG

I dag skal ca. 300 virksomheder i Polen hvert år offentliggøre ikke-finansielle rapporter med fuldstændige data om deres miljømæssige og sociale indvirkning samt oplysninger om overholdelse af reglerne for virksomhedsledelse. Det drejer sig om virksomheder med over 500 ansatte med en balancesum på over 85 mio. zloty eller en nettoomsætning på over 170 mio. zloty. Den ikke-finansielle rapporteringspligt vil omfatte ca. 3 500 polske virksomheder. Forpligtelsen til ikke-finansiel rapportering vil omfatte ca. 3,5 tusinde polske virksomheder. Indsamling af data vil dog være en nødvendighed for flere tusinde.

PPP

I slutningen af 2022 begyndte markedshøringerne om opdatering af OPP-politikken frem til 2030, som er organiseret af ministeriet for udviklingsmidler og regionalpolitik. Kommentarer til opdateringen kunne indsendes indtil den 23. december 2022. Den ændrede politik vil blive udarbejdet inden udgangen af februar 2023. Lovgivningsprocessen forventes afsluttet i 3. kvartal af 2023.

Muligheder inden for urbanisering og byudvikling

Smog har længe sat sit præg på de polske byer, men nu er energieffektivitet og omstilling af energikilderne et meget aktuelt emne. Polen har med implementeringen af Clean Air Programme og PEP 2040 rettet fokus mod netop energieffektiviteten med det formål at reducere mængden af smog. Fra RRF-tilskuddet forventes der, at der investeres EUR 3,2 mia. i det allerede eksisterende Clean Air Programme, der har til formål at støtte den grønne omstilling gennem termomodernisering af ene- og multifamiliehuse.

Muligheder inden for fødevareproduktion og –forsyning

Mulighederne for danske virksomheder inden for fødevareproduktion og -forsyning på det polske marked er betydelige og strategisk attraktive. En central faktor i situation for danske fødevarevirksomheder er Polens ambition om at øge andelen af økologisk landbrug. Danmarks internationale anerkendelse af kompetencer og ekspertise inden for økologisk landbrug positionerer her danske virksomheder særdeles godt til at bidrage til og drage fordel af Polens bestræbelser på at styrke sin økologiske landbrugssektor.

De nuværende tilstande, og Polens velvilje til omstilling, indikerer et vedvarende behov for fødevarer, der går ud over landets egen produktion. Danmark er kendt som en betroet og effektiv fødevareproducent med en af de laveste CO2-udslip pr. enhed producerede fødevarer i forhold til mange andre lande. Ambassaden har i de seneste år set en øget interesse på det polske marked, for CO2-nedsættende alternativer, hvor der i stigende grad er fokus på bæredygtighed og ansvarlig forvaltning af naturressourcer.

Yderligere inspirationskilder for det polske marked inkluderer Danmarks succesfulde ekspansion inden for biogassektoren, hvor Danmark har opnået betydelige fremskridt inden for udnyttelse af biogas til både energi og landbrugsformål. Dette repræsenterer en potentiel mulighed for videns overførsel og alliancer mellem danske og polske virksomheder inden for bæredygtig energiproduktion og landbrug.

Samlet set er det polske marked for fødevareproduktion og -forsyning et lovende marked for danske virksomheder. Ambassade vurderer, at der for virksomheder med fokus på bæredygtighed og udnyttelse af dansk ekspertise inden for økologisk landbrug og miljøvenlig produktion, er gode muligheder for at etablere givende partnerskaber og øge eksporten af danske fødevarer til Polen.

Muligheder inden for transport og logistik

I forbindelse med udkastet til Polens nationale genopretningsplan er der også afsat midler til digitalisering. En del af disse midler er planlagt til at blive anvendt inden for digitalisering af områder inden for transport. Ydermere er det et mål i forbindelse med genopretningsplanen at erstatte hele flåden af busser og lignende til elektriske, der skal reducere mængden af smog, som er enorm i Polen. Planen for 2022 forudsætter færdiggørelsen af 344 kilometer af nye veje, herunder næsten 74 kilometer af motorveje og mere end 252 kilometer af ekspresveje. Regeringen øremærkede over EUR 7 mia. til byggeri af den polske del af Via Carpatia, en international rute, der forbinder Litauen med Grækenland, herunder understøttende infrastruktur og planer for nye ringveje i flere byer. Via Carpatiais er planlagt til at stå færdig i 2025.

Muligheder inden for sundhed

I øjeblikket er der flere og flere chancer for at godkende midler til opførelsen af nye psykiatriske hospitaler i Warszawa og Lodz. I de kommende måneder vil der blive godkendt midler til opførelse af hospitaler for over 80 millioner zloty. Derudover fremmer ministeriets og den nationale sundhedsfonds øgede midler til sundhedspleje udviklingen og implementeringen af nye teknologier inden for hospitals- og ambulant behandling. Investorer er interesserede i at bygge nye faciliteter under hensyntagen til de højeste standarder for patientpleje og miljøbeskyttelse.

Muligheder inden for energi 

Brint en vigtig faktor i Polen, som forventes at blive et vigtigt element i den polske energiforsyning i 2030 og 2040. Det betyder, at brugen af lavemissionsbrint vil stige inden for transport, industri, el- og varmeproduktionssystemer. Det vil understøtte udviklingen af vedvarende energi. Det gør det muligt at bruge overskuddet fra lavemissions- og vedvarende energikilder til at producere "grøn" brint, som kan lagres og senere bruges i forskellige sektorer. Polen har i øjeblikket den femtestørste produktion af brint i verden og står for 14% af produktionen i Europa. Ifølge den polske regerings brintstrategi vil grøn og lavemissionsbrint spille en vigtig rolle på vejen mod klimaneutralitet. Polske virksomheder har annonceret deres planer for udviklingen af brintsektoren og har annonceret en stigning i udgifterne til forskning og udvikling. Frem til 2030 har PKN Orlen øremærket ca. 7,4 millioner PLN til projekter, der vil gøre det muligt for virksomheden at udvikle lav- og nulemissionsbrint baseret på vedvarende energikilder og kommunal affaldshåndteringsteknologi. PKN Orlens brintstrategi vil blive implementeret på fire nøgleområder: mobilitet, raffinering og petrokemi, forskning og udvikling, industri og energi. Ministeriet for klimaforandringer er i gang med et lovgivningsarbejde for at udstede en "brintforfatning" som et sæt regler og standarder, der er nødvendige i brintsektoren. Den forventede dato for bekendtgørelsen er første kvartal af 2023

Efter en krise uden fortilfælde forårsaget af Covid-19 pandemien reagerer Polens genopretningsplan på det presserende behov for at fremme en stærk genopretning og fremtidssikre Polen. Reformerne og investeringerne i planen vil hjælpe Polen med at blive mere bæredygtigt, modstandsdygtigt og bedre forberedt på de udfordringer og muligheder, som den grønne og digitale omstilling giver. Til det formål består planen af 49 reformer og 53 investeringer. De vil blive støttet med anslået 23,9 milliarder euro i tilskud og 11,5 milliarder euro i lån. 42,7 % af planen vil støtte den grønne omstilling, og 21,3 % af planen vil støtte den digitale omstilling. EU har bedt Polen om at opfylde en række kriterier, før EU's genopretningsplan bliver frigivet til Polen, hvilket på nuværende tidspunkt stadig er stopklods for udbetalingen af pengene.

The Trade Council i Polen

Særligt inden for de regulerede sektorer som energi, sundhed og den offentlige sektor generelt kan The Trade Council tilbyde at analysere udviklingen samt skabe adgang til relevante beslutningstagere, således at de danske markedsaktører er godt klædt på ift. både nye investeringer og etablering på det polske marked. Polen og Danmark har generelt et tæt og godt samhandelsforhold, og ambassaden oplever i stigende grad, at Polen orienterer sig mod Danmark ift. udvikling af både deres energi- og sundhedssektor.

Ambassaden er en oplagt samarbejdspartner ift. lokal partnerdialog, netværksopbygning, myndighedssamarbejde, facilitering af kontakt til lokale partnere, teknisk bistand og andre aktiviteter.