Situationsrapport fra eksportmarkedet Finland
Den finske økonomi mærkes, som de fleste andre OCED-lande, af COVID-19-pandemien, men den økonomiske tilbagegang anslås at være mindre end først antaget. Det forventes dog, at krisen i Ukraine vil have en større effekt på økonomien i 2023 end pandemien.
The Trade Council i Finland oplever en stigende interesse fra danske virksomheder, for at eksportere produkter og serviceydelser til det finske marked, som led i den grønne og digitale omstilling, der finder sted i Finland i disse år.
Kan danske virksomheder søge om støtte i Finland?
Danske datterselskaber i Finland kan søge om støtte.
covid-19 i Finland
Vilkår for erhvervsrejsende
De midlertidige indrejserestriktioner er ophævet fra 1. juli. Indrejserestriktioner ved de ydre grænser ophørte på samme tidspunkt. Således gælder der nu de samme indrejseregler som gjorde sig gældende før pandemien. Der er altså ikke længere behov for yderligere dokumentation i form af COVID-19-certifikater eller lignende ved indrejse til Finland.
Læs mere om de finske COVID-19-restriktioner relateret til indrejse her.
Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Klik her for yderligere og løbende opdateret information om eventuelle indrejserestriktioner.
Flyforbindelser
Finnair, Norwegian, airBaltic og SAS varetager daglige flyafgange mellem Finland og Danmark.
Økonomien i Finland i lyset af COVID-19
Erhvervsklima
Den økonomiske vækst steg globalt i begyndelsen af 2022, da COVID-19-restriktionerne blev fjernet, og pandemien begyndte at forsvinde fra rampelyset. Finlands økonomi voksede også kraftigt i løbet af første halvår. Væksten gik derefter i stå igen på grund af Ruslands invasion af Ukraine, og internationale sanktioner har ført til et markant fald i handlen mellem Finland og Rusland. I 2023 bør andre markeder dog give Finland mulighed for et positivt bidrag til væksten. Samtidig ventes privatforbruget at mærkes af den høje inflation og øgede geopolitiske spændinger, men man regner med, at de akkumulerede besparelser og den igen højere efterspørgsel efter tjenester dog delvist vil opveje dette. Trods dykket i lønvæksten, forventes privatforbruget at stige med 1,7 pct. i 2023. Det samme gælder den nominelle BNP. Den reelle BNP, som tager højde for inflation, vil derimod falde med 0,5 pct. Det offentlige forbrug forventes at trække sig tilbage i 2023, mens det offentlige underskud forventes at nå 1,7 pct. af BNP i 2023. Til forsvaret har regeringen annonceret yderligere udgifter på 0,1 pct. af BNP i 2023. Dette skyldes krigen i Ukraine. Statens offentlige gæld er svagt stigende, og stiger hermed fra 65,9 pct. i 2022 til 66,6 pct. i 2023.
Inflationen lå i november 2022 på 9,1 pct., hvilket er det højeste i næsten 40 år og en stigning fra oktober måned 2022, hvor den lå på 8,3 pct. De 9,1 pct. er dog på niveau med euroområdet, hvor den lå på 10 pct. . Stigningen i forbrugerpriserne skyldes primært den gennemsnitlige rente på boliglån samt prisstigninger på elektricitet og brændstof som følge af krigen i Ukraine. Den faldende købekraft samt faldet i forbrugertilliden bremser forbruget. Man forventer dog, at inflationen vil falde til 5 pct. i 2023. Uanset hvad, vil den høje inflation og den svækkede købekraft få privatforbruget til at falde i de nærmeste år. Faldet i købekraft og den rentestigning, der er nødvendig for at kontrollere inflationen, vil især påvirke forgældede husholdninger, og de kan blive nødt til at reducere deres forbrug betydeligt.
Rusland var en af Finlands største samhandelspartnere, og krigen i Ukraine og EU sanktionerne mod Rusland berører derfor i øjeblikket mange finske virksomheder – specielt fremstillingsindustrien lider under nedgang i omsætningen og stigende omkostninger.
Andelen af Finlands eksport, der går til Rusland, har været faldende i mange år. Den plejede at være næsten 20 pct., men i 2021 var den faldet til omkring 5,5 pct., svarende til EUR 3,9 mia. Rusland var det 5. største eksportmarked for Finland, og størstedelen af eksporten var kapitalgoder. Til gengæld var Rusland i 2021 det land, Finland importerede næstmest fra med 11,7 pct. af den samlede finske import stammende derfra. Importen bestod hovedsageligt af råolie og råvarer.hvilket har haft stor effekt på de finske energipriser.Heldigvis er det lettere at erstatte russisk olie med olie fra andre lande end produkter som russisk naturgas. Russisk naturgas spiller ikke en vigtig rolle i Finlands energiproduktion. Samlet er importen til Finland vokset med 8,5 pct. set i forhold til et år tidligere, til EUR 7,6 mia. i november 2022. Dette skyldes stigende indkøb af energiprodukter, industrielt maskineri og udstyr, elektrisk maskineri samt nikkel, fra både EU-lande samt lande uden for EU. Markedet i Finland er et nærmarked og dermed attraktivt for danske virksomheder.
Økonomiske nøgletal
Dansk eksport til Finland
Finland er Danmarks 11. største eksportmarked i 2021 med en samlet eksportindtægt på DKK 17,2 mia. svarende til 2,2 pct. af Danmarks samlede eksportindtægter. I oktober 2022 var Danmark Finlands 14. største samhandelspartner og den samlede handel, til en værdi af DKK 1,8 mia., var 2,7 pct. større end i oktober året forinden. Også værdien af den danske eksport var 3,2 pct. højere end i oktober året før. Fra Finlands side var handelsbalancen mellem landene i januar-oktober dog fortsat i underskud. Der forventes stabilisering af dansk eksport til Finland fra 2022 og frem, som primært drives af Finlands offentlige investeringer i grøn omstilling i energi, byggeri og den tunge industri samt digitalisering og hospitalsbyggeri i sundhedssektoren. Finsk e-handel har, ligesom resten af verden, haft en stor fremgang i 2020 og 2021 som følge COVID-19. I 2020 steg værdien af finsk e-handel med 15 pct., mens det finske e-handelsmarked i 2021 bidrog til den verdensomspændende vækstrate på 18 pct. med en stigning på 8 pct. I 2022 var 81 pct. af den finske befolkning online shoppere og flere finske virksomheder satser i højere grad på e-handel frem for fysiske butikker.
Ligesom i Finland forventes det globale e-handelssalg at stige i løbet af de næste år. Efterhånden som nye markeder dukker op, vil den globale vækst fortsætte de næste år. Med en årlig vækstrate på 10 pct. mellem 2021 og 2025 forventes Finland at vokse med omtrent samme hastighed som det globale gennemsnit.
Produkter fra finske netbutikker sælges hovedsageligt i naboregionerne Sverige, Estland og Danmark. Danmark er Finlands 4. største importmarked i 2021, når der isoleret ses på e-handel.
Arbejdsløshedssituation
Antallet af ledige stillinger er steget betydeligt, og virksomhederne har i stigende grad rapporteret om vanskeligheder med at finde faglært personale. Følgelig forventes arbejdsløsheden at falde, men dog ikke så hurtigt som tidligere forventet, grundet krigens negative økonomiske konsekvenser.
Arbejdsløsheden i Finland faldt i november måned 2022 til 5,9 pct. fra 6,0 pct. i november måned året før. Antallet af ledige er uændret, og stort set ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder, mens antallet af beskæftigede er steget med 63.000.
Der er generel mangel på kvalificeret arbejdskraft i Finland. Dette gælder for en række områder heriblandt i teknologi- og byggebranchen, sundhedssektoren, restaurantionsbranchen samt i andre servicehverv. Der er efterspørgsel på en række højtuddannede erhvervsgrupper, heriblandt sygeplejesker, samt andet sundheds- og plejepersonale, og IT-uddannede.
Handelssituation og eksportmuligheder
Et fremtidigt finsk NATO-medlemskab forventes at bidrage til at afklare Finlands sikkerhedsposition og styrke tilliden til Finland som et sikkert mål for investeringer.
Effekt af COVID-19 på sektorniveau
Finland modtog i oktober 2021 EUR 2,1 mia. fra EU’s genopretningsfond. Halvdelen af bevillingen afsættes til foranstaltninger, der understøtter klimamålsætninger. Finland har annonceret et ambitiøst mål for at opnå CO2-neutralitet senest i 2035. De reformer og investeringer, der er inkluderet i planen, vil yde et vigtigt bidrag til, at Finland kan nå dette mål.
Planen henvender sig på skift til hver af de højest emitterende sektorer, nemlig energi, boliger, industri og transport. Biogas, vind, energieffektivitet i bygninger og Power-to-X vurderes at være blandt områderne med særlige muligheder. Desuden er der nye muligheder i omstilling af (fjern)varmeforsyningen fra kul og tørv til bæredygtige løsninger. Elbilinfrastrukturen skal også udbygges i de kommende år. Endelig er digitale løsninger og robotteknologi i sundhedssektoren efterspurgt.
Stimulipakker
Danske datterselskaber har haft samme mulighed for at søge nationale støtteordninger, som andre registrerede virksomheder i Finland. Der er ikke pt. åbne pakker at søge.
Læs mere om aktuelle og kommende støttepakker her.
Sektorer berørt af stimulipakker
EU’s genopretningsfond forventes at kunne få positiv betydning for danske virksomheder, der leverer grønne løsninger inden for bl.a. vind, energirenoveringer af bygninger, biogas, Power-to-X og digitalisering.
Derudover forventes flere af de seneste støttepakker fra den finske regering at understøtte særligt servicesektoren som følge af nedlukningen tidligere i år 2022.
Danske datterselskaber i Finland kan også få adgang bl.a. til lønkompensation og dækning af arbejdsmarkedsomkostninger under de finske hjælpepakker på lige fod med finske selskaber. Der er dog pt. ingen åbne pakker at søge.
Bæredygtighedsfokus og grønne muligheder
Fra politisk side har en bæredygtig udvikling af Finland høj prioritet, hvor 44 pct. af den finske energi allerede bliver produceret af vedvarende energi (biomasse, hydrogen, vindenergi og solenergi) og hvor yderligere 19 pct. bliver dækket af atomkraft.. Derudover afspejles det også i lanceringen af ”The Sustainable Growth Programme”.
Programmet har til formål at fremme løsninger, der mindsker emissioner både i Finland og på verdensplan. Derudover ønsker Finland at opnå CO2-neutralitet i 2035 og standse nedgangen i biodiversitet inden 2030. De vigtigste mål omfatter derudover blandt andet at gøre Finland til verdens førende inden for brint- og cirkulære økonomier. Projektet fokuserer blandt andet på investeringer i brintteknologi og demonstrationsanlæg for cirkulær økonomi. Læs mere om projektet her.
Finland er i 2021 blevet bevilliget EUR 2,1 mia. fra EU’s genopretningsfond, hvoraf halvdelen er blevet allokeret til at understøtte dette projekt økonomisk.
Klimafrontpost
En klimafrontpost er en diplomatisk repræsentation udnævnt til at fremme danske, grønne løsninger globalt. Den danske ambassade i Helsingfors er ikke én af Udenrigsministeriets klimafrontposter.
Øgede muligheder
The Trade Council i Helsingfors finder de største muligheder for dansk eksport i sektorer som:
- Energi, miljø og industri
- Tech og sundhed
- Urban development
Digitalisering
Finland er blandt et af de førende lande inden for digitalisering af den offentlige og private sektor i EU og i verden. Digitalisering er også et af fokusområderne for det finske formandskab i Nordisk Ministerråd.Den digitale infrastruktur i Finland er karakteriseret af høj kvalitet, arbejdsstyrken er højtuddannet, og der er et stærkt samarbejde på tværs af virksomheder, forskningsinstitutioner og parlamentet. Regeringen har blandt andet som mål at digitalisere alle offentlige serviceydelser i fremtiden, hvorfor blandt andet kunstig intelligens (AI), og andre teknologier bliver implementeret i vidt udstræk i den offentlige sektor. Finansministeriet er eksempelvis ved at udarbejde en digital identifikationsapplikation, som borgerne vil kunne bruge i forskellige servicesituationer. Denne forventes klar i i løbet af 2023.
Derudover har regeringen også fokus på at implementere og fremme digitale løsninger i undervisningen. I 2022 lå landet helt i top i EU baseret på The Digital Economy and Society Index (DESI), målt på deres digitale infrastruktur og brug af digital teknologi. Langt størstedelen af befolkningen (97 pct.) er internetbrugere, og bl.a. ligger andelen af beskæftigede i Finland, der arbejder som IKT-specialister, over EU-gennemsnittet, ligesom andelen af SMV'er med mindst et grundlæggende niveau af digital intensitet ligger betydeligt over EU-gennemsnittet. Det samme gør andelen af finske virksomheder, der benytter sig af sociale medier og e-fakturaer. Desuden bruger 66 pct. af virksomhederne cloud-løsninger mens 16 pct. bruger integrerer AI-teknologi i deres drift.
Finnerne er meget positive over for nye teknologier og nysgerrige efter at udforske og opdage hvilke nye muligheder nye teknologier kan bringe. En undersøgelse udført af PWC (i 2017) blandt 22 finske virksomheder og instanser i den private såvel som offentlige sektor viste, at 86 pct. af organisationerne anså den digitale transformering som værende af høj strategisk betydning.
Finland har fået bevilliget EUR 2,1 mia. fra EU’s genopretningsfond, hvoraf 27 pct. er blevet allokeret til at understøtte den digitale transformering af samfundet.
Handelsmuligheder
Strategiske alliancer
Nye strategiske alliancer inden for vind, Power-to-X, elbilsinfrastruktur og digitalisering af sundhedssektoren er under udvikling, mens også hospitalsbyggeri og digitalisering har stort fokus.
Nye muligheder som følge af krigen i Ukraine
Langvarige tilladelses- og klageprocesser er generelt blevet betragtet som en af de vigtigste faktorer, der underminerer investeringer i store infrastrukturprojekter, herunder vedvarende energiprojekter. Den finske regering forsøger nu at løse udfordringen ved at udsende et lovforslag, der vil skabe et midlertidigt hurtigsystem for miljø- og vandtilladelsesprocedurer og visse klageprocesser i forbindelse med projekter, der gavner den grønne omstilling. Forslaget blev vedtaget 9. november 2022, og er planlagt at træde i kraft fra 1. januar 2023. Den hurtige proces forventes at blive understøttet af en budgetforhøjelse på EUR 37,3 mio. i alt i løbet af 2022-2026 øremærket til tilladelsesmyndigheder og forvaltningsdomstole. Den grønne omstilling til vedvarende og decentraliserede energiformer er den eneste bæredygtige vej ud af energikrisen forårsaget af Ruslands angrebskrig og de dramatiske udsving i priserne på fossil energi. Denne hurtige vej, man nu har skabt, vil sikre, at rene investeringer kan fortsætte uden forsinkelser. Det er vigtigt både i forhold til klimatiltag og energiselvforsyning.
Før krigen havde flere finske virksomheder omfattende produktion eller forretningsaktiviteter i Rusland, Belarus eller Ukraine. Med krigens udbrud har virksomheder måttet opgive det meste af deres forretningsdrift. Krigen i Ukraine påvirker imidlertid industrier og enkelte virksomheder i Finland på meget forskellige måder. Især servicevirksomheder led af COVID-19-pandemien, men nu er især fremstillingsindustrien ramt af nedgang i omsætning og stigende omkostninger. En undersøgelse har vist, at 60 pct. af de adspurgte virksomheder, mente man kunne erstatte eksporten til Rusland 100 pct. med nye markeder.
Nye muligheder på sektorniveau
Den danske eksport til Finland dækker et bredt spektrum af sektorer, herunder energi, miljø og industri, tech og sundhed samt urban development.
Grundlæggende er der gode muligheder for danske virksomheder, der ønsker at eksportere produkter eller serviceydelser inden for disse sektorer, da Finland gennemgår en større grøn- og digitalomstilling.
Energisektoren
Det finske marked giver gode muligheder for øget eksport af danske energitek-nologier og serviceydelser. Det ambitiøse ”The Sustainable Growth Programme” kræver store investeringer i en sektor, hvor danske virksomheder står stærkt.
På nuværende tidspunkt er der planlagt projekter i onshore-sektoren som om-fatter tæt på 13,0 MW, og i offshore-sektoren omkring 2,7 MW. Langt de fleste projekter er fortsat i planlægnings- eller tilladelsesfasen og forventes udbudt de kommende år. Der er allerede mange virksomheder og organisationer, der aktivt opererer på det finske marked for vindkraft on-shore, men andelen af internationale investorer er stigende.
Desuden er det fra den finske regerings side blevet besluttet at igangsætte offshore-demonstrationsprojekter. Planen er, som led i målet om CO2-neutralitet, at udvide en allerede eksisterende vindmøllepark samt udvikle en helt ny. Læs mere om projekterne og vindmøllesektoren i Finland ved at klikke her.
Derudover er der 17 nye biogasanlæg på vej i udbud. Samlet forventes biogas udbygget til 15 TWh inden 2045.
Grønnere løsninger inden for fjernvarme er i fremgang. I 2029 vil brugen af kul i energiproduktion blive forbudt. Derfor skal det nuværende kulfyrede CHP-anlæg i Helsingfors afvikles og erstattes af grønnere løsninger inden 2029. Lignende projekter forventes i de andre finske byer. Derudover er opførelsen af et nyt bio-massebaseret CHP-anlæg planlagt og det forventes, at det står klart i 2024.
Læs mere om den grønne omstilling i Finland ved at klikke her.
Maritime sektor
Finland har, med sin lange historie inden for maritime løsninger, skabt et af verdens største netværk for underleverandører til skibsbygning, hvor over 1.000 leverandører indgår. Det understøtter Finlands stærke fodfæste i den maritime sektor.
Landets internationalt kendte ekspertise inden for det maritime netværk spænder fra isbrydere til krydstogtskibe og offshore-løsninger samt havneteknologi. Sidstnævnte er et af de større fokusområder, da Finland er særligt innovative, når det kommer til digitalisering.
Senest annoncerede den finske regering 3. marts 2022 en 44 punkters lang handlingsplan for den maritime sektor, hvori der lægges særlig fokus på at udvikle bæredygtig akvakultur samt fremme forsknings- og udviklingspartnerskaber mellem den offentlige og den private sektor, som danske virksomheder kan drage fordel af.
Læs mere om den finske regerings seneste action planer inden for den maritime sektor ved at klikke her.
Urbanisering og byudvikling
I juli 2022 blev projektet The Six City Strategy, også kendt som ”6Aika” afsluttet. Det var et projekt, som de seks største byer i Finland (Helsingfors/Helsinki, Esbo/Espoo, Vanda/Vantaa, Tammerfors/Tampere, Åbo/Turku og Uleåborg/Oulu) var gået sammen om at udvikle. Strategien omhandlede bæredygtig og teknologisk byudvikling og havde til formål at understøtte de seks byers klimamål. Det indebar blandt andet renovering af bygninger for at sikre forbedret energieffektivitet og introduktion af nye teknologier for at gøre borgernes hverdag nemmere. Læs mere om projektet her.
Særligt brugen af blandt andet træ i offentlige byggerier er også i fremgang. Den finske regering har særligt fokus på dette område, da det betegnes som værende bæredygtigt og klimavenligt. Læs mere her.
Den grønne omstilling er en topprioritet i finsk politik. Finland har som mål at være CO2-neutral i 2035, hvorfor bæredygtig udvikling af fremtidens byer får stor opmærksomhed. Landet er både en af de reneste og grønneste nationer, men er også ledende i Europa inden for udvikling af ”smart cities”, og start-ups såvel som etablerede virksomheder indgår i et tæt samarbejde med byerne og dets borger i udvikling af smarte løsninger.
Sundhedssektoren
Det finske sundhedssystem er karakteriseret ved at være blandt verdens mest digitaliserede. Digitaliseringsgraden varierer fra kommune til kommune og region til region, da sundhedssystemet i høj grad er decentraliseret. Derfor vurderes det, at der fortsat er gode muligheder for danske virksomheder inden for health tech og digitale løsninger i dette segment. Derudover er der en stigende efterspørgsel på robotteknologier i form af ”Healthcare Service Robotics”.
Der er planlagt 20 nye hospitalsprojekter med en samlet værdi på EUR 4,4 mia. i perioden 2020-2030. En del af projekterne har allerede været i udbud, men det vurderes, at der fortsat er gode muligheder for underleverancer af hospitalsudstyr og nye digitale løsninger.
Strategiske projekter
I energisektoren er der igangsat strategiske projekter inden for onshore vind samt det bæredygtige byggeinitiativ, og i sundhedssektoren inden for digitale løsninger inden for sundhedsvæsnet.
Klik her for at læse mere om Udenrigsministeriets strategiske projekter.
The Trade Council i Finland
The Trade Council i Norden og Baltikum har sektorspecialisering inden for følgende områder:
- Energi, miljø og industri
- Tech og sundhed
- Urban development
Inden for disse områder foretages en proaktiv indsats for danske virksomheder, der ønsker at træde ind på markederne i Norden og Baltikum. Dette sker gennem salgsplatforme såsom eksportfremstød, SBA, webinarer mv., som virksomhederne kan bruge i deres markedsføring.
Desuden bistår ambassaden i Helsingfors også danske eksportvirksomheder inden for andre sektorer baseret på deres konkrete behov.
Kontakt os Har du brug for eksport rådgivning i Finland?
Som følge af den danske regerings Eksport- og Investeringspakke 19. april 2020 er priserne for eksportrådgivning hos The Trade Council reduceret signifikant. Samtidigt er der introduceret en fordobling af tilskuddet til fonde for fælles eksportfremme og en stigning i TC-finansieret støtte fra 50 pct. til 75 pct. i 2021.
Kontakt vores leder af handelsafdelingen for yderligere rådgivning.