Gå til indhold
shanghai

Kinesiske udfordringer kickstarter danske muligheder

Enorm vækst og stort fokus på innovation kendetegner i øjeblikket Kina, og gør landet til en spændende mulighed for danske virksomheder.
Kina er et økonomisk kraftcenter. Omkring en tredjedel af verdens vækst stammer fra Riget i Midten. Og så er Kina ved at udvikle sig til en økonomi drevet af innovation.
 
Selvom kinesisk innovation blomstrer, og økonomien buldrer derudaf, er der også enorme udfordringer. Derfor har den kinesiske regering stort fokus på at finde løsninger inden for energiforsyning, forurening, sundhedsvæsen og velfærdsinstitutioner. Det gør Kina til et dynamisk og spændende marked for nye teknologier og forretningsmodeller, og gør det til en oplagt mulighed for danske virksomheder og institutioner.
 
Åbner døre for dansk innovation
Hos Innovation Centre Denmark i Shanghai står vi klar til at åbne døren til de mange kinesiske forretningsmuligheder blandt andet inden for ICT, Green Tech og Life Science.
 
Via et samarbejde med os kan din virksomhed få glæde af vores store erfaring, specialiserede viden og stærke netværk.
 
Vi udvikler også de allerede stærke partnerskaber mellem danske og kinesiske vidensmiljøer og formidler kontakt mellem forskere og uddannelsesinstitutioner, der vil samarbejde.
 

Vil du høre mere om dine muligheder i Kina?

Så kontakt os og hør nærmere.

Loading...

    Institutionerne bag innovationscentrene

    Innovation Centre Denmark er etableret i samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Centrene skal styrke dansk innovation, udvikling, vækst og beskæftigelse.