I Indiens hovedstad, New Delhi, bor der mere end 20 millioner mennesker. Samlet set når landets indbyggertal op på mere end 1,3 milliarder og udgør verdens andenstørste befolkning.
Med en stigende købekraft, verdens yngste arbejdsstyrke og den fjerdehurtigst voksende økonomi målt på BNP har Indien stor økonomisk styrke. Det har åbnet dørene for innovation og nye løsninger.
Indien er hjemsted for adskillige Research & Development-centre og en lang række anerkendte forskningsinstitutioner. Økosystemet er desuden gearet til at huse de mere end 10.500 start-ups, der forventes at være i landet i 2020. Dermed rummer Indien utallige muligheder for innovation, forskning og udvikling. Også for danske virksomheder.
Din adgang til et marked på størrelse med et kontinent
Danmark har placeret et innovationscenter i New Delhi med det formål at hjælpe danske virksomheder ind på det indiske marked.
Igennem Innovation Centre Denmark bliver din virksomhed del af et netværk med en række tech-virksomheder, start-ups og forskningsinstitutioner. Og ikke mindst verdens største netværk af business angels.
Vi hjælper med at tilpasse din virksomheds forretningsmodel til de lokale forhold ved eksempelvis at indgå konkrete partnerskaber med innovative forskningsinstitutioner.
Kunstig intelligens, sundhedspleje, fintech eller vedvarende energi? Mulighederne i Indien er uendelige.
Ønsker du at vide mere om din virksomhedsmuligheder i Indien?
Du er velkommen til at kontakte: