Gå til indhold
Brug diplomatiet

Ambassaderne hjælper din virksomhed ind på markedet 

Danske ambassader er din virksomheds genvej til lokal ekspertviden i udlandet. Vores kontorer i hele verden sidder med viden, som din virksomhed ikke kan hente andre steder.
 
Danmark har ambassader, generalkonsulater og handelskontorer i hele verden. De hjælper danske virksomheder med at få adgang til markeder og netværk, ligesom de tilbyder skræddersyet rådgivning om love, regler, kutyme og lokal praksis.
quote ikon
"Mascot Int. Vietnam har gennem årene løbende fået assistance fra ambassaden i Hanoi, blandt andet i forbindelse med tvister i forhold til lokale myndigheder. Ambassaden har med stor succes bragt disse sager op på højeste niveau med det resultat, at vi som virksomhed har sparet adskillige millioner kroner."
Thomas Bo Pedersen Administrerende direktør, Mascot International Vietnam

Få information om dit marked

De danske ambassader er din virksomheds adgang til ekspertviden om det nye marked. Vi sidder inde med det lokale kendskab, rapporter, analyser og kan hjælpe dig med at gennemskue dit nye marked og få den relevante information til at kunne lave et oplyst markedsvalg.

Har din virksomhed behov for at kende et bestemt lands forretningsmiljø, økonomiske nøgletal, vide hvilke brancher, der vækster eller vil du have overvåget et marked? Så er det landets danske ambassade du skal kontakte!

Få fat i kunden

Mange af vores ambassader tilbyder at hjælpe din virksomhed med at komme i kontakt med mulige kunder i udlandet - både private og offentlige.

Kunder er ikke altid nemme at finde eller få i tale. Det gælder både private og offentlige kunder, og det viser sig ofte særligt tidskrævende for danske virksomheder at sælge til udenlandske myndigheder.

Din virksomhed kan spare tid ved at henvende sig til vores ambassader.

Få lokale distributører

Det fleste af vores ambassader tilbyder at finde den ideelle distributør eller partner for din virksomhed. Vi udarbejder en bruttoliste med firmaer og aktører, der specifikt matcher din virksomheds krav og forventninger.

Få rådgivning

Udenrigsministeriets ambassader tilbyder lokal rådgivning. Ambassaderne hjælper din virksomhed med at sætte sig ind i lokale regler, kulturer og kutymer samt kortlægge virksomhedens konkurrenter.

Ambassaden kan desuden hjælpe din virksomhed med at finde ud af, hvor i landet dine varer sælges bedst, så din virksomhed kan starte sit eksporteventyr på bedst mulige vis.

Hold møder hos ambassadøren

Som noget helt særligt tilbyder flere af de danske ambassader, at man kan leje ambassadørens bolig. På den måde kan din virksomhed opbygge relationer ved at invitere dine kunder eller partnere ind i ambassadørens bolig, så I kan lave forretning i professionelle omgivelser. Kontakt de relevante ambassader og hør nærmere om mulighederne.