Gå til indhold
Kom med ud i verden

Erhvervsfremstød

Vi støtter årligt flere end 100 erhvervsfremstød verden over. Det kan eksempelvis være eksportfremstød hvor en gruppe af virksomheder sammen tager ud på markederne og viser danske løsninger - og de får gode resultater.

OM fælles ERHVERVSFREMSTØD

The Trade Councils program for fælles erhvervsfremstød fremmer dansk eksport og den økonomiske vækst i Danmark ved at bidrage til erhvervslivets internationalisering, konkurrenceevne og eksportomsætning. Det kan fx være ved at tage en gruppe af virksomheder med ud i verden på messer og konferencer, eller ved at invitere en udenlandsk delegation til Danmark, for at kigge på danske løsninger.

Programmet for fælles erhvervsfremstød giver også mulighed for, at der i forbindelse med et erhvervsfremstød i udlandet eller et delegationsbesøg til Danmark, kan ydes et tilskud til virksomhedernes deltagelse.

Her gives der tilskud til op mod 50 procent af de godkendte fælles projekt-omkostninger. Egenbetalingen for de deltagende virksomheder udgør minimum 50 procent af de tilskudsberettigede fælles projektomkostninger. 

 

Effektmåling af erhvervsfremstød

The Trade Council afsluttede i marts 2021 den seneste effektmåling af erhvervsfremstød, der blev støttet i perioden 2018-2019. Effektmålingen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse og interviews med 625 virksomheder, der deltog i et eller flere fremstød i perioden.

Virksomhederne svarer, at de primært deltager med det formål at opnå øget omsætning og indsigt i markedet. De vurderer, at deltagelse i et fremstød kan have en gennemsnitligt effekt på op mod 0,92 mio. kr. i øget eksport til det pågældende marked i de første 1-2 år efter deltagelsen.

For de 80 pct. af deltagerne, der repræsenterede SMV’ere, er støtten fra The Trade Council en betydelig faktor for deres deltagelse.

Endvidere svarer 92 procent at have fået en eller flere relevante kontakter på det pågældende marked, enten til private virksomheder eller offentlige myndigheder i Danmark eller det pågældende land.

For de virksomheder, der ønsker at etablere sig på nye markeder, indikerer effektmålingen desuden, at deltagelse i et fremstød meget ofte er udslagsgivende for efterfølgende etablering.

Du kan læse den fulde effektmåling her.

Oplever din virksomhed barrierer for eksport til markeder uden for EU?

Skal I ud på nyt marked eller er på et marked uden for EU, hvor EU har handelsaftale, så kan der være mange penge at spare ved at bruge de fordelagtige toldregler i handelsaftalen. Market Access teamet kan fortælle om konkrete muligheder i sammenhæng med jeres eksportfremstød. Læs om toldeftersyn her.

Se kommende erhvervsfremstød

Loading...

vil du vide mere om de fælles erhvervsfremstød? Kontakt kontoret for økonomisk diplomati

Loading...

    VIL DU HAVE SENESTE NYT FRA THE TRADE COUNCIL DIREKTE I DIN INDBAKKE?

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev i dag og hold dig opdateret om seneste nyt fra eksportmarkederne.