Eksportmarkedet Norge
rapporten
Markedsrapporten dykker ned i nøgleaspekter af det tætte partnerskab mellem Norge og Danmark. Fokus ligger på Norges økonomiske udvikling, politiske landskab og arbejdsmarkeds robusthed, samt fokussektorer for Trade Council Norge: Energi, grønt byggeri og byudvikling samt sundhed og life science, med tech og digitalisering som tværgående fokusområde. God læselyst.Økonomisk overblik
Norsk økonomi har gennem de sidste par år været udfordret af lav vækst i BNP, høj inflation, høje renter og priser – herunder strømpriser – hvilket bl.a. har påvirket købekraften. Det forudses dog at 2024 og 2025 bliver lysere år for den norske økonomi med aftagende prisvækst og vækst i reallønnen. Fokus i finanspolitikken har været at fastholde lav ledighed.
Med et BNP i 2024 på USD 488 mia. er Norge verdens 33. største økonomi. Norsk BNP oplevede en svag udvikling på 0,7 pct. i 2023, og tendensen er fortsat i 2024 med en stigning i BNP på 0,2 pct. i første kvartal. Til sammenligning var væksten fra 2021 til 2022 på 3,7 pct. Siden årsskiftet har inflationen været støt faldende fra ca. 5 pct. i december 2023 til 3 pct. i maj 2024. Samtidigt er den ledende rente - efter 14 rentehævninger - på 4,5 pct., hvilket er det højeste i niveau i 16 år. Den norske krones værdi har været faldende de seneste 12 år, og alene inden for de seneste 2 år er den norske krone faldet 17 pct. ift. euroen.
Norges makroøkonomiske balancer er sunde med et stort overskud på betalingsbalancen samt lav offentlig gæld og lav arbejdsløshed. Den positive situation skyldes i betydelig grad indtægterne fra den norske olie- og gasindustri, der oplever stigende efterspørgsel som følge af den geopolitiske situation, stigende priser og en svag norsk kronekurs. Uden indtægterne herfra ville Norge have et underskud på handelsbalancen på ca. 9 pct. af BNP i 2023, og ligeledes ville statsbudgettet være i underskud uden overførslen af midler fra den statslige oliefond, der har passeret NOK 17.000 mia., svarende til omkring tre gange Norges BNP.
Politiske forhold
Norges nuværende regering er en mindretalsregering bestående af Arbeiderpartiet (Ap) og Senterpartiet (Sp), under ledelse af statsminister Jonas Gahr Støre (Ap).
Regeringen har haft en hård start, præget af COVID-19 håndtering efterfulgt af Ruslands invasion af Ukraine samt historisk høje strømpriser, stigende inflation og rentehævninger. Regeringen kæmper med opbakningen og fik et historisk dårligt kommunalvalg i efteråret 2023.
Næste Stortingsvalg er i september 2025, og meningsmålinger per juni 2024 peger mod et regeringsskifte til den borgerlige opposition ledet af partiet Høyre.
Norge har været tilknyttet EU’s indre marked gennem EØS-aftalen i 30 år, og EU er Norges klart vigtigste handelspartner med omkring 60 pct. af varehandlen og en tilsvarende andel for direkte udenlandske investeringer. EØS-aftalen omfatter ikke EU's toldunion, handel uden for EU eller den fælles fiskeri- og landbrugspolitik. Der er dog bestemmelser om handel med landbrugsvarer i EØS. Norge er også med i grænsesamarbejdet Schengen.
Arbejdsmarked
I Norge er arbejdsmarkedsdeltagelsen høj sammenlignet med andre lande. I april 2023 var der 2.883.000 personer i aldersgruppen 15-74 år i beskæftigelse svarende til 69,7 pct. af befolkningen. Fra 2023 til 2035 peger fremskrivninger fra Arbeids- og velferdsetaten på, at befolkningen i Norge vil stige med 5 pct. De tre vigtigste demografiske trends frem mod 2035 er aldring af befolkningen, centralisering til de større byer og lavere nettoindvandring. Bl.a. ventes befolkningen, som er 67 år eller ældre, at stige med over 30 pct. frem mod 2035.
I april 2024 var der 119.000 arbejdsløse personer i Norge, svarende til 4 pct. af arbejdsstyrken. Arbejdsledigheden har holdt sig lav gennem perioden efter COVID-19 pandemien. Centralbanken forudser kun en lille stigning i tiden fremover, men der er store sektorvariationer. En svag krone og høje renter skaber bl.a. krise i byggebranchen, hvor ledigheden stiger, og aktiviteten falder.
Erhvervsklima
Erhvervsklimaet i Norge er attraktivt med en stærk og stabil økonomi primært drevet af olie og gas, og fiskeri. Efter to år med et lavere offentligt forbrug har regeringen lagt en svagt ekspansiv finanspolitisk retning, og med ændrede udsigter for renten, faldende inflation og realvækst i lønnen forventes forbruget at stige igen. Pga. den svage kronekurs klarer eksport- og energiorienterede virksomheder sig relativt godt, mens hjemmemarkedsorienterede virksomheder klarer sig dårligere.
Erhvervsklimaet i Norge er alt i alt relativt forudsigeligt, og virksomheder kan planlægge på lang sigt uden at bekymre sig om politisk uro. Der er generelt få restriktioner på udenlandske investeringer, og der er stor åbenhed og tolerance over for andre kulturer. Samlet set er Norge et attraktivt nærmarked med økonomisk stabilitet, politisk forudsigelighed og en højt kvalificeret arbejdsstyrke, hvilket fremmer vækst og innovation.
Handelssituation
Norges økonomi er stærk og tilpasningsdygtig på trods af en geopolitisk turbulent tid. Den økonomiske opbremsning, som fulgte pandemien og krigen i Ukraine, resulterede i øgede priser og rentehævninger, men udviklingen toppede for to år siden og har siden stabiliseret sig på lavere niveauer. Det samme er gældende for inflationen, der vurderes af NHO til at være på vej ned.
Den grønne omstilling, som Norge satser stort på, har flere geopolitiske dimensioner. Ruslands invasion af Ukraine har sat Europas energiforsyning under pres, og sanktionerne mod Rusland har ændret de europæiske handelsmønstre. Norge og norske aktører er i dag største gasleverandør til Europa, hvilket har stor strategisk og sikkerhedspolitisk betydning for landet. I det økonomiske overblik for 2024 fra norske Næringlivets Hovedorganisasjon (NHO) fremgår det, at geopolitiske spændinger, herunder krigen i Ukraine, uro i Mellemøsten og stormagtsrivalisering mellem USA og Kina kan udløse forstyrrelser og prischok. Dette er med til at skabe større usikkerhed om efterspørgslen på norsk eksport i fremtiden. Norge har dog generelt set en stærk og tilpasningsdygtig økonomi, der gør landet i stand til at håndtere geopolitiske spændinger relativt godt.
Norge satser tungt på innovation og teknologi for at fremme arbejdet med bæredygtig udvikling. Regeringen har i år en målsætning om, at 3 pct. af Norges BNP skal gå til forskning og udvikling, inkl. 2 pct. fra erhvervslivet. Der er bl.a. fokus på vedvarende energi, energilagringsteknologi og smarte el-net. Teknologisektoren vokser hurtigt, bl.a. velfærdsteknologi og digitalisering af offentlige tjenester. I værkstedsindustrien har højere olieinvesteringer og efterspørgsel efter skibe resulteret i øget aktivitet. Norge har desuden øget forsvarsudgifterne til 2 pct. af BNP i 2024, og forsvarsbudgettet ventes at stige i de kommende år.
Norge er et let tilgængeligt marked for danske virksomheder, både store og små. Norge efterspørger innovative løsninger inden for grøn omstilling, bæredygtig byudvikling, infrastruktur, sundhed og velfærd. Danske selskaber har gode muligheder for at tilbyde løsninger og samarbejde med norske innovationsmiljøer, bl.a. inden for medicinsk teknologi, e-sundhed og velfærdsteknologi.
Eksportmuligheder på Sektorniveau
Trade Council Norge har som en del af den nordisk-baltiske region fokus på især tre sektorer: Energi, grønt byggeri og byudvikling samt sundhed og life science, med tech og digitalisering som tværgående fokusområde.
Energi
Norge har en ambition om at tildele arealer til udbygning af både flydende og bundfast havvind tilsvarende 30 GW inden 2040. De første to områder, Sørlige Nordsjø II og Utsira Nord, skal sætte rammerne for Norges fremtidige udbygning. Første udbud for Sørlige Nordsjø II blev gennemført i marts 2024. Næste runde for udbud forventes at ske i 2025.
Norge har desuden gode forudsætninger for produktion af grøn brint såvel som produktion af blå brint, og satser stort herpå bl.a. mhp. udvikling af Power to X. Norge prioriterer ligeledes løsninger for fangst, lagring og brug af CO2. For carbon capture and storage (CCS) er målet for regeringen at støtte teknologiudviklingen og fremme CO2 håndtering, som et vigtig internationalt klimatiltag, samt at gennemføre det såkaldte Langskip-CCS-projekt, der er Europas første hele værdikæde for fangst, transport og lagring af CO2 fra industrien. Projektet skal efter planen sættes i drift i 2025.
Norge har desuden sat et mål for øget energieffektivitet ved at reducere energiintensiteten i norsk økonomi med 30 pct. i 2030 og reducere energiforbruget i eksisterende bygninger med mindst 10 Twt i 2030.
Grønt byggeri og byudvikling
Norge har som mange andre industrialiserede lande oplevet en stor migration fra land til by, og i dag bor ca. 80 pct. af befolkningen i byer. Denne urbanisering medfører store strukturændringer i planlægning, projektering og opførelse af bygninger specielt i byerne, og stiller samtidig krav til byggeproces og materialer.
Cirkulær økonomi, bæredygtige løsninger samt genbrug af materialer til byggesektoren er på meget kort tid blevet vigtige temaer på det norske marked, og bliver vigtige elementer i byggebranchens indsats for at reducere egen klimabelastning.
Dette giver bl.a. muligheder for selskaber med produkter og kompetencer inden for genbrug af materialer, digitalisering, energieffektivisering og bæredygtige produkter.
Der er endvidere stor fokus på klimasikring som en integreret del af byudvikling i de større byer. Dette omfatter bl.a. overvandshåndtering, vand- og afløbssystemer, digitalisering mm. På dette område ligger Norge et godt stykke efter Danmark, hvilket åbner op for danske kompetencer på området.
Sundhed og Life Science
Norges sundheds- og omsorgssektor er blandt de mest moderne i verdenen, og er i disse år i gang med at blive innoveret, udviklet og forbedret i endnu større grad. Den norske sundhedssektor er kendetegnet ved udfordringer meget lig den danske sundhedssektor – bl.a. en aldrende befolkning og mangel på personale. Samtidigt er der økonomisk evne og vilje til at investere i sundhed og velfærd, og erhvervslivet bliver set som en vigtig spiller i løsningen af disse udfordringer.
Regeringen lancerede i februar 2024 en samlet national sundheds- og samhandlingsplan, der bl.a. opfordrer til øget brug af digitale løsninger i det norske sundhedsvæsen. Sundhedssektoren repræsenterer derfor store muligheder for danske virksomheder med ekspertise inden for medicinsk-, sundheds- og omsorgsteknologi.
Digitalisering
Digitalisering er et fokusområde for den norske regering, hvilket bl.a. ses i etableringen af etDigitaliserings- og forvaltningsministerium i efteråret 2023. Norge ligger højt på den globale rangliste over landes nationale digitaliseringsniveau - dog under de øvrige nordiske lande.
Den norske regering har igangsat arbejdet med en ny, national digitaliseringsstrategi. Denne nye strategi vil fastlægge retningen for den fremtidige digitalisering af den offentlige sektor, skabe et bedre grundlag for erhvervslivets digitalisering og sætte fokus på vigtige samfundsspørgsmål. Strategien skal efter planen være klar i 2024.
Der er en stigende interesse for danske løsninger, herunder i løsninger, der kan skubbe på den grønne omstilling og afhjælpe udfordringerne inden for sundheds- og velfærdssektoren.