Eksportmarkedet Indien
Indien og Danmark har de seneste år intensiveret samarbejdet markant under det Grønne Strategiske Partnerskab. Dansk eksport og investeringer i Indien har nået nye højder, og med Indiens imponerende vækstrater forventes denne udvikling at fortsætte. Indien er i dag verdens femtestørste økonomi, men forventes allerede i 2027 at overhale Japan og Tyskland og vil dermed blive verdens tredjestørste økonomi.
Rapporten
Markedsrapporten tager pulsen på den politiske og økonomiske udvikling i Indien og dykker ned i mulighederne for danske virksomheder på det indiske marked. Med høje vækstrater, stabile politiske rammer, en ung befolkning samt en stigende efterspørgsel efter højkvalitetsvarer og nye teknologier, er der mange muligheder for danske virksomheder i Indien.Økonomisk overblik
Indien er verdens femtestørste økonomi og forventes at blive verdens tredjestørste i 2027. Indiens økonomi har været overraskende modstandsdygtig over for de seneste års globale udfordringer med inflation og ustabile forsyningskæder, hvilket delvist afspejler landets begrænsede integration i de globale værdikæder. Indien kan prale af en vækstrate på imponerende 7.8 pct. i perioden 2023-24, og ligger dermed langt over gennemsnittet på 3.4 pct. for G20-landende. Den stærke vækst skyldtes primært stigende efterspørgsel, vækst i fremstillingssektor, et større output fra landbruget samt den ekspansive økonomiske politik, som landets regering har ført.
Realvækst BNP
• 2022 - 7,0 pct.
• 2023 - 7,8 pct.
• 2024* - 6,8 pct.
• 2025* - 6,5 pct.
Kilde: IMF World Economic Outlook 16. April 2024. *Estimater
Kigger man fremad, viser IMF’s seneste tal dog, at væksten forventes at aftage til 6.8 pct. for 2024-25. Det skyldes udsigten til en svag efterspørgsel på det globale marked i kombination med en forventet strammere pengepolitik, som skal dæmpe det inflationære pres. Indiens nationalbank har en målsætning om at holde inflationen på max 4 %, men forventer 4.5 % inflation for 2024/2025. Inflationen har konsekvent ligget højere på landet end i byerne, og derfor har landbefolkningen været ekstra hårdt af stigende priser. Forbrugertilliden tilliden er dog støt stigende og lå på 98.5 for marts 2024.
Den indiske regering har et erklæret økonomisk mål om at opnå status som udviklet land i 2047, der markerer 100-året for landets selvstændighed. Hertil har man den såkaldte ”Viksit Bharat mission”, der skal skabe den fornødne vækst til at opnå de erkærede økonomiske og socioøkonomiske mål. Verdensbanken vurderer, at Indien skal opnå en gennemsnitlige årligt vækst på 8 % for at komme i mål med missionen i 2047.
Inflation 2024
• Januar 5.10 pct.
• Februar 5.09 pct.
• Marts 4.85 pct.
• April 4.83 pct.
Indien har de senere år gennemført en række reformer for at øge produktiviteten og tiltrække udenlandske investeringer. Med ”Self-reliant India”-kampagnen lanceret i 2020 tilstræber Indien at øge produktionskapaciteten med henblik på både hjemmemarked og eksport samt på at mindske afhængigheden af import fra andre lande, særligt Kina. De seneste 15 år har danske virksomheder seksdoblet deres investeringer i Indien, så der på nuværende tidspunkt er 192 danske datterselskaber i landet. Dette er en del af en større global tendens. Fra 2012 til 2022 blev de samlede udenlandske investeringer i Indien fordoblet.
Purchasing Manager's Index (PMI)
• 61.20 (Januar 2024)
• 60.60 (Februar 2024)
• 61.80 (Marts 2024)
• 61.50 (April 2024)
• 60.50 (Maj 2024)
Politiske forhold
Det indiske parlamentsvalg blev afholdt mellem april og juni 2024, i det der betegnes som historiens største demokratiske valg. Valget blev langt tættere end forventet, idet regeringspartiet BJP gik markant tilbage. Modsat tidligere er BJP nu afhængig af sine koalitionspartneres støtte.
Fra et økonomisk perspektiv har regerings første 10 år ved magten skabt relativt imponerende resultater. Fra 2014 til 2024 er Indiens BNP per indbygger vokset fra USD 1.560 til USD 2.730 – altså en stigning på cirka 80% over 10 år. Flere hundrede millioner er således blevet løftet ud af fattigdom. Regeringen er dog til dels blevet kritiseret for at uligheden samtidig er steget, og mange grupper i samfundet ikke har fået del i den øgede velstand. Parlamentsvalget i 2024 og BJPs tilbagegang var også præget af folkelig bekymring mht. ikke mindst inflation og arbejdsløshed.
Danmark har en tæt og god relation til Indien. Det bilaterale forhold har været i hastig udvikling siden lanceringen af det Grønne Strategiske Partnerskab mellem Danmark og Indien i 2020. Der er afholdt tre topmøder, senest med premierminister Modis officielle besøg i Danmark i maj 2022, som stadfæstede det gode bilaterale forhold efter tre-fire års gradvis styrkelse ovenpå indisk nedfrysning af forholdet. Daværende kronprinspar stod d. 27. februar-1. marts 2023 i spidsen for et fremstød til Indien, ledsaget af bl.a. udenrigsministeren, med deltagelse af 38 danske virksomheder inden for vand og energi. Senest besøgte først udenrigsministeren og dernæst Folketingets præsidium Indien i februar-marts 2024.
I kernen af det bilaterale forhold er det Grønne Strategiske Partnerskab, der er det første af sin slags for både Indien og Danmark. Handlingsplanen for det Grønne Strategiske Partnerskab omfatter i sin nuværende form 11 tematiske spor, herunder konkrete samarbejder inden for prioriterede sektorer som vand, energi, byudvikling, immaterielle rettigheder, sundhed, det maritime, landbrug samt innovation/forskning. Der er syv udsendte sektorrådgivere på ambassaden på hhv. miljø- og by-samarbejde (der begge fortrinsvis arbejder med vandområdet), energi, sundhed, immaterielle rettigheder, landbrug og det maritime område.
Arbejdsmarked
I 2030 forventes Indiens arbejdsstyrke at runde 1 milliard mennesker. Modsat andre store økonomier som USA og Kina, har Indien således demografien på sin side med en meget ung og i stigende grad veluddannet befolkning. Derfor har landet i fremtiden et kæmpe potentiale i arbejdsstyrken. Samtidig er kun cirka 32% af de indiske kvinder en del af arbejdsmarkedet, og der er således stort potentiale for at øge arbejdsudbuddet yderligere.
På trods af den store fremgang i økonomien har det dog været en udfordring for regeringen at skabe nok produktive jobs for den store del af Indiens arbejdende klasse, som fortsat er fattige og mangler færdigheder. Omkring 40% af arbejderne er beskæftiget i landbruget og kun cirka 20% arbejder i fremstillingssektoren eller sektorer som IT. Der er samtidig en stigende arbejdsløshed blandt unge universitetsuddannede.
Modi har gennem sin regeringsperiode indført flere reformer og tiltag som ”Make in India” for at øge jobskabelsen ved at gøre det mere attraktivt at producere i Indien. Regeringen har ligeledes bebudet arbejdsmarkedsreformer, som kan være med til at gøre Indien mere konkurrencedygtig.
Ledighedstal
• November (2023) 8.88 pct.
• December (2023) 8.65 pct.
• Januar (2024) 6.78 pct.
• Februar (2024) 8.01 pct.
• Marts (2024) 7.64 pct.
Erhvervsklima
Indien har taget et imponerende spring på Verdensbankens Nation’s Ease of Doing Business (EoDB) – fra en rangering som nummer 142 i 2014 til nummer 63 i 2019 før listen ophørte. Udviklingen skyldtes forbedringer på flere parametre.
Eksempelvis har Goods and Services Tax Network (GSTN) forenet landets stater og unionsterritorier under ét intra-nationalt økonomisk markedssystem ved at integrere mange fragmenterede skattesystemer. GSTN-systemet, som i stor grad er digitaliseret, har medført flere muligheder i at gøre handel på tværs af landet mere effektiv, øge skatteindtægterne og mindske forsyningskædeomkostningerne og det samlede niveau af beskatning og priser.
Mens der har været stor fremgang på områder som EoDB og i skattesystemet, er der dog stadig en række strukturelle udfordringer. Eksempelvis tager det i dag mellem 5 og 15 år at behandle en kommerciel tvist ved domstolene. Indien har omkring 21 dommere per million indbyggere, hvor det optimale antal ligger et sted mellem 50 og 100. Samtidig indføres der fortsat nye tiltag, som udfordrer erhvervslivet så som nye standarder, certifikater og kvalitetskontrol, der medfører bureaukrati og forsinkelser. Dertil kan der opstå en række udfordringer i fortolkningen af lovgivningen på delstatsniveau.
Samlet set har den indiske regering dog forbedret erhvervsklimaet betragteligt, herunder gennem en massiv indsats ift. digitalisering, digital og finansiel inklusion, forbedring af processer og fjernelse af unødvendige godkendelser. Derudover er der indført målrettet erhvervsstøtte inden for 14 sektorer, herunder Pharma, medicinsk udstyr, elektronik, telekommunikation, fødevarer, køling, solenergi, biler, batterier, tekstiler, stål og droner.
Handelssituation
EU var Indiens største samhandelspartner for 2023/2024 med omkring 135 milliarder USD efterfulgt af henholdsvis Kina og USA med omkring 118 milliarder USD hver. Indien er Danmarks 17.-største eksportmarked. Største eksportvaregruppe i 2023 var medicinske og pharmaceutiske produkter efterfulgt af maskiner og tilbehør til industrien.
Indiens handel med omverdenen er steget med ca. 40 % de sidste 10 år. I samme periode er eksportens andel af BNP dog ikke vokset. Indiens handelsbalance er præget af et betydeligt handelsunderskud, hvilket skyldes flere strukturelle udfordringer, herunder afhængighed af råolieimport, omfattende import fra Kina, infrastrukturudfordringer samt en række reguleringer, toldmure og handelsbarrierer, der hæmmer eksportkapaciteten og konkurrenceevnen på verdensmarkedet. Generelt er Indiens handelspolitik i høj grad påvirket af landets betragtelige handelsunderskud med Kina. Der er markant politisk fokus på at mindske denne afhængighed, og derfor forventes der yderligere tiltag til at begrænse importen. Dette kan også ramme danske virksomheder med produktion i Kina.
Da Modi regeringen kom til i 2014, valgte man at stoppe alle frihandelsaftaleforhandlinger, i det man mente, at aftalerne ofte førte til øget handelsunderskud for Indien. Inden for de sidste par år har regeringen dog ændret kurs, og i 2022 indgik Indien sin første frihandelsaftale siden 2011 med De Forenede Arabiske Emirater (FAE) og en midlertidig frihandelsaftale med Australien. I marts 2024 blev der senest indgået en frihandelsaftale med EFTA-landene (Norge, Schweitz, Island og Lichtenstein). Indien forhandler pt. med bl.a. EU, Storbritannien, Golfstaterne og Israel. Samtidig ønsker Indien at revidere landets handelaftaler med en række Asiatiske lande, herunder ASEAN med henblik på at mindske landets handelsunderskud.
Indien håber, at nye frihandelsaftaler vil understøtte målet om at øge den indiske eksport til to billioner USD i 2030 fra knapt 800 milliarder i dag og tiltrække yderligere udenlandske investeringer. Landet forsøger i høj grad at positionere sig som et attraktivt alternativ til Kina, nu hvor globale virksomheders i stigende grad ønsker at diversificere deres forsyningskæder. Forhandlingerne med EU er dog udfordret blandt andet pga. uenigheder om bæredygtighedskrav, og markedsadgangen for en række europæiske varer. Begge parter er dog indstillet på at finde en løsning.
Eksportmuligheder på sektorniveau
Danmarks eksportmuligheder til Indien er omfattende og spænder over flere sektorer, der kan drage nytte af Danmarks styrkepositioner og Indiens voksende behov. Der er en efterspørgsel på dansk teknologi og know how, idet mange af de udfordringer Indien i dag står overfor, er udfordringer som Danmark har udviklet løsninger til igennem flere årtier.
Der er særligt store muligheder inden for områder som energi, vand/miljøteknologi, landbrug og fødevarer, sundhed, IT og den maritime industri.
Vand og Miljø
Indien og Danmark har i dag to strategiske myndighedssamarbejder inden for miljø og vand. Det ene er et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og de indiske vandmyndigheder. Indien har et ambitiøst mål om at sikre rent drikkevand til alle hustande i Indien senest i 2024. Det andet myndighedssamarbejde på dette område er mellem Aarhus Kommune og staten Rajasthan. Danmarks vandforsyning og spildevandshåndtering er blandt verdens bedste, og derfor har Indien stor interesse i Danmarks ekspertise og know how inden for håndtering af spildevand, helhedsorienteret planlægning og håndtering af vand i byudviklingen.
Indiens miljøudfordringer, såsom vandforurening og affaldshåndtering skaber ligeledes muligheder for danske virksomheder. Teknologier til vandrensning, affald til energi, og bæredygtig byplanlægning er områder, hvor Danmark er førende og kan levere innovative løsninger.
Energi
På energiområdet har Danmark et strategisk partnerskab med Indien mellem Energistyrelsen og Indian Ministry of New and Renewable Energy. Samarbejdet sigter mod at forbedre rammerne for at kunne kickstarte offshore vind og den grønne transition i Indien. Det indiske ministerium for ny og vedvarende energi har sat et mål om at opbygge 30 GW kapacitet i havvind inden 2030.
Med Indiens ambitioner om at indfase vedvarende energi i energisystemet og dets behov for en meget større energikapacitet frem mod 2030, er der store muligheder for danske virksomheder. En række danske energivirksomheder er allerede tilstede i Indien, herunder særligt inden for vindsektoren, men også energieffektivitet og grønne brændsler. Ift. sidstnævnte er der også store muligheder både ift. biobrændsel samt hydrogen, hvor den indiske regering har lanceret en ”Green Hydrogen Mission”, som skal fremme anvendelsen af grøn hydrogen.
Landbrug og fødevarer
Indiens voksende middelklasse og urbanisering øger efterspørgslen efter højkvalitets fødevarer. Dansk ekspertise inden for fødevareforarbejdning, herunder ingredienser, enzymer og tilsætningsstoffer, kan hjælpe indiske producenter med at forbedre deres produktkvalitet og effektivitet. Indiens landbrugssektor kan også drage fordel af dansk teknologi og knowhow inden for præcisionslandbrug, effektiv vandforvaltning og bæredygtige landbrugspraksisser. Teknologier til kølekædehåndtering kan desuden reducere madspild og forbedre fødevaresikkerheden i Indien. Dele af sektoren har dog været udfordret af høje toldsatser og strenge religiøst-funderede regler, som besværer muligheden for at afsætte visse fødevarer på det indiske marked.
Fødevarestyrelsen indgår i et strategisk sektor samarbejde med indiske myndigheder på to områder, henholdsvis fødevaresikkerhed og –forarbejdning samt husdyr- og mælkeproduktion. Projektet vil har den grønne omstilling af fødevare- og landbrugssektoren som omdrejningspunkt og trækker på danske styrkepositioner inden for dyresygdomme, fødevaresikkerhed, fødevaretab og ressourceeffektiv mejeri- og landbrugsproduktion.
Sundhed
Indien er en væsentlig aktør i forhold til den globale sundhedsdagsorden. Med de alvorlige sundhedsudfordringer, som verden står over for de kommende år, er internationalt sundhedssamarbejde afgørende. Både Danmark og Indien ser alvorligt på disse udfordringer og er derfor indgået i samarbejde for at styrke sundhedsindsatsen på syv væsentlige hovedområder, heriblandt digital sundhed, kroniske sygdomme, pandemiberedskab og lægemidler.
Med den voksende velstand oplever Indien en eksplosiv stigning af kroniske sygdomme såsom diabetes 2 og hjertekarsygdomme, som truer den generelle folkesundhed. Avancerede medicinske udstyr såsom diagnostiske værktøjer, behandlingsapparater og telemedicinsystemer kan hjælpe med at forbedre sundhedsydelserne i Indien. Derudover kan danske farmaceutiske virksomheder bidrage med innovative lægemidler og terapeutiske løsninger. Digital sundhed, herunder elektroniske patientjournaler og mobile sundhedsapps, kan forbedre tilgængeligheden og effektiviteten af sundhedspleje i Indien.
Indien kaldes samtidig ”Verdens Apotek”, da ca. 20 pct. af den globale forsyning af kopimedicin og generika og godt 60 pct. af verdens vacciner produceres i Indien. Det kan være en udfordring for visse danske pharmaceutiske virksomheder, der ønsker at afsætte deres produkter i landet.
Maritim sektor
Indien er en stor vækstøkonomi, der spiller en central rolle i den globale maritime sektor. Med Indiens fokus på at udvikle sin maritime infrastruktur, er der betydelige muligheder for danske virksomheder. Teknologier til havneoptimering, logistikstyring og bæredygtig shipping kan hjælpe med at forbedre effektiviteten og reducere miljøpåvirkningen af Indiens maritime sektor. Danske virksomheder kan også tilbyde avancerede løsninger ift. skibsdesign, vedligeholdelse, sikkerhed og automatisering, som kan styrke Indiens position som en maritim hub.
Danmark og Indiens igangværende myndighedssamarbejde på det maritime område fokuserer bl.a. på øget dialog og styrket samarbejde om havnestatskontrol, digitalisering, grøn teknologi og maritime kompetencer med henblik på fremme af kvalitetsskibsfart.
Teknologi
Indien er en teknologisk stormagt, som leverer IT-løsninger verden over. Flere danske virksomheder har allerede valgt at flytte IT-funktioner til Indien for at udnytte det blomstrende økosystem, hvor der er bedre og billigere adgang til IT-kompetencer end i Europa. Indiens digitale transformation og voksende tech-industri skaber samtidig store muligheder for danske IT-løsninger. Det kan eksempelvis være samarbejde inden for udvikling af smart city-teknologier, e-governance, e-commerce og fintechLøsninger inden for cybersikkerhed og datahåndtering er også områder, hvor danske virksomheder kan bidrage til Indiens digitale vækst.
Har du brug for eksportrådgivning i Indien?
Kontakt os